Danske virksomheder bruger mellem 190 og 230 mio. kr. på kultur, viser ny stor redegørelse, som efterlyser bedre samspil mellem kultur- og erhvervsliv. Samarbejdet mellem dansk erhvervs- og kulturliv er endnu kun spirende. Det afspejler den første større undersøgelse af kultursponsorering i Danmark, der er foretaget af Gallup for Advice Analyse. Ifølge undersøgelsen var det kun godt halvdelen af de 172 største virksomheder i Danmark, der sponsorerede kulturen i 1999. Ligesom kun halvdelen af de 265 adspurgte kulturinstitutioner modtog sponsorkroner i 1999. I alt udgjorde de danske virksomheders sponsorering af kulturinstitutionerne mellem 190-230 millioner kroner. Og det er ikke ret meget, mener seniorprojektleder Flemming Søgaard Sørensen fra Advice Analyse, der har ledet undersøgelsen. »Virksomhederne bruger formentlig mindst 20 gange så meget på markedsføring. Så på den måde er det meget lidt«, siger han og understreger, at undersøgelsen ikke omfatter erhvervslivets fonde, sponsorering af sporten og lokal sponsorering af eksempelvis amatørteatre og lokale spillesteder. Undersøgelsen indgår i en analyse af samspillet mellem erhvervs- og kulturlivet, som Advice Analyse har leveret til den redegørelse om samarbejde mellem erhvervs- og kulturliv, som Kulturministeriet og Erhvervsministeriet fremlægger senere på måneden. Redegørelsens sigte er, at bringe erhvervs- og kulturlivet tættere på hinanden. Ifølge undersøgelsen er der i vid udstrækning tale om traditionelle sponsoraftaler - nemlig eksponering for penge. Det er således under ti procent af de adspurgte på begge sider, som svarer, at sponsoratet følges op af kreative samarbejder mellem virksomhed og kultur-institution. Men det er også overraskende mange, mener Flemming Søgaard Sørensen. »Det er positivt, at mellem 3-11 procent svarer, at virksomheden og kulturinstitutionen har et udvidet sampil om enten idéudvikling, design eller organisations-, ledelses- eller personaludvikling. Det viser, at der er ved at ske en integration, selv om den er i sin vorden«, siger han. Og omkring halvdelen af de adspurgte virksomheder og kulturinstitutioner har da også tiltro til, at sponsoreringen vil øges i de kommende år. Mange af interviewpersonerne betragter således sponsorering som et modningsområde, der er i fremgang. Konformitet Undersøgelsen viser, at det i vidt omfang mest er etablerede dele af kulturlivet, som modtager private sponsormidler. De 13 største kulturinstitutioner - det vil sige dem med driftsmidler over 20 millioner kroner - modtog således 58 procent af undersøgelsens sponsormidler. »Der går rigtig mange penge til dem, der i forvejen har. Det er et udtryk for forsigtighed fra virksomhedernes side. Og for en meget naturlig konformitet«, siger Flemming Søgaard Sørensen. Otte ud af ti kulturinstitutioner svarer, at kultursponsorering handler om at få penge i kassen. For kun én procent af kulturinstitutionerne handler det også om at lære af erhvervslivets ledelses- og arbejdsmetoder, mens bare tre procent angiver muligheden for at få kontakt til et nyt og større publikum som en motivation. Billedet er knap så entydigt for virksomhederne. Her er motivet for en tredjedel af de adspurgte, at »støtte institutionen og dens kunst«, mens en fjerdedel ytrer ønske om at leve op til et socialt ansvar. 85 procent mener, de får et godt omdømme, mens ønsket om udviklingssamarbejde og ledelses- og organisationsudvikling er så lille, at det ikke lader sig måle i undersøgelsen. Godt en tredjedel af kulturinstitutionerne har nu ikke meget tiltro til virksomhedernes reelle kunstinteresse. De mener, at virksomhederne sponsorerer for reklamens skyld, hvilket kun 14 procent af virksomhederne vil have siddende på sig.