»Mellem det gamle humanistiske fakultet i Njalsgade og Statens Serum Institut ligger der et stykke brakmark, som vi holder meget af. Det er et af de få steder i København, hvor der ikke er bygget noget.
Der går en sti på bagsiden af brakmarken, afgrænset af en gevaldig masse brombærkrat. Somme tider, når man går ad stien, kan man iagttage, at der er folk, der har overnattet inde bag krattet; fordi de har redt en seng op og eventuelt efterladt den.










