De kan ikke skrive, deres historier er simple, og de ødelægger den fine skønlitteratur.
Sådan kan man sammenfatte den kritik, som den seneste måned har ramt de svenske krimidronninger fra mandlige kolleger. Bare fordi man sælger godt, er det ikke sikkert, at man holder høj kvalitet, mener blandt andre den svenske forfatter Ernst Brunner i en ophedet svensk kulturdebat. Sammenligner med Min Hest »Skønlitteraturen er ved at dø. Folk læser kun krimier, og forlagene udgiver kun krimier. Dette er alvorligt«, siger han i et interview i Expressen. Kollegaen Leif GW Persson går hårdere til værks, når han påstår, at plottene i Camilla Läckbergs bøger er som taget ud af det romantiske ridemagasin Min Hest. Kritikken kommer dog ikke kun fra mandlige skønlitterære forfattere. Også Maj Sjöwall – den ene halvdel af krimiforfatterparret Sjöwall og Wahlöö – sagde i et interview i Politiken 24. juni om Liza Marklund, at hun »skriver bøger med et så fattigt sprog, at jeg ikke kan læse dem. Det er trist og uinteressant«. Dameblad i bogform Marklund og Läckberg, som har solgt flere millioner bøger i hjemlandet Sverige, forsvares dog af forfatteren Jan Guillou, som mener, at krimidronningernes bøger er med til at øge boglæsningen, hvilket på sigt gavner alle forfattere. I Danmark mener Niels Lillelund, journalist og anmelder på Jyllands-Posten, at debatten har stor berettigelse. Mange moderne krimier er nemlig utrolig dårligt skrevet. Især de såkaldte femikrimier er stopfulde af klicheer, mener han. »Groft sagt kan man kalde dem dameblad på bog tilsat et mord«, siger Niels Lillelund og efterlyser en debat blandt både anmeldere og forlag. 'Stieg Larsson skriver også dårligt' »At blive udnævnt til krimidronning burde ikke handle om, hvor meget man har solgt, men at man har høj kvalitet. Men mange forlag satser kun på det, der solgte sidste gang«.
