Her undgår du Frederiksbergs halvforlorne smil

»Haveselskabets Have ligger lidt gemt og afslører ikke sådan lige sig selv, den skal opdages« fortæller Martin Greis. Foto: Miklos Szabo
»Haveselskabets Have ligger lidt gemt og afslører ikke sådan lige sig selv, den skal opdages« fortæller Martin Greis. Foto: Miklos Szabo
Lyt til artiklen

Haveselskabets Have

»Indtil for nylig var min sædvanlige rute med barnevognen at stævne op på Frederiksberg Allé og så ellers løbe slalom mellem de andre Emmaljunga-barnevogne med andre forældre – hvor vi alle sammen lignede noget, der er taget ud af det samme katalog. Med caffelatte-holdere og halvforlorne smil hele vejen op til Frederiksberg Have, hvor slalomløbet så fortsatte. Men så var det, at jeg blev introduceret for Haveselskabets Have. Den ligger lidt gemt og afslører ikke sådan lige sig selv, den skal opdages. Når man kommer ind, ser det nemlig umiddelbart ud, som om der ikke er andet at komme efter end en restaurant og en meget lang græsplane. Men der er altså en helt lille oase i oasen med en masse små kroge.« »Derinde er der ingen barnevogne. Der tusser blot et par gartnere rundt med deres river og nipper lidt blade af blomsterne. Det minder på sin vis om en privat have, og når man går ind ad den hvide port, skal man bare sidde på en bænk med en bog eller gå rundt og kigge på alle blomsterne. Der er en lille buksbomlabyrint og noget, der kunne have været en romersk villahave. Og når jeg så har gået en runde og passet mig selv eller småsnakket lidt med gartnerne, slutter jeg gerne af med en god kop kaffe hos min gode ven Jakob Mielcke, der åbnede restauranten derinde for et par år siden. Og så er jeg godt rustet til at finde de velmenende smil frem igen og tage turen tilbage«.

Haveselskabets Have, Pile Allé 4, FrederiksbergÅben daglig fra solopgang til solnedgang

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her