Der er ikke ret mange fairtrade-produkter i mine køkkenskabe. Ikke fordi jeg har noget imod bæredygtighed og heller ikke, fordi jeg har et horn i siden på hele Max Havelaar-ideen, der skal forbedre arbejds- og levevilkårene for fattige bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika.

At man som forbruger kan gøre tilværelsen lidt bedre for nogle andre, kan jeg kun bifalde, men åbenbart ikke nok til at mine skabe bugner af fødevarer med de rigtige mærker. Det var en af mine kolleger, der for nylig nævnte noget om sin Max Havelaar-kaffe hjemme i køkkenet. Det fik mig fluks til at gå hjem og åbne køkkenskabene. Dagen før havde jeg købt Irma-kaffe på tilbud, så det var der masser af.