Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Bettina Röhl er journalist og datter af Ulrike Meinhof.
Foto: C2948 HERMANN WÖSTMANN/DPA

Bettina Röhl er journalist og datter af Ulrike Meinhof.

Kultur

Ulrike Meinhofs datter kritiserer RAF-film

Den nye tyske film om Rote Armee Fraktion er »ren heltedyrkelse«, mener Bettina Röhl, hvis mor var medstifter af RAF.

Kultur

Ulrike Meinhofs datter, journalisten Bettina Röhl, kritiserer skarpt den tyske Oscarkandidat 'Baader-Meinhof-Komplex' overfor avisen Passauer Neue Presse.

»Film er en milepæl, der vil i mange år fremover endegyldigt vil ikonisere Baader og Meinhof og stå som et mindesmærke over dem«, konstaterer hun.

'Baader-Meinhof-Komplex' har tysk premiere torsdag og er Tysklands kandidat til en Oscar for bedste udenlandske film ved den kommende Oscar-fest.

For sympatisk
Især er Bettina Röhl ude efter skuespilleren Moritz Bleibtreus rolle som Andreas Baader.

»Man kommer ikke udenom, at Moritz Bleibtreu er en bærer af sympati. Når han spiller Andreas Baader, gør han ham automatisk kompatibel med popkultur. Andreas Baader har aldrig set bedre ud eller været mere sympatisk! Det er historieforfalskning«, siger Bettina Röhl.

Ofrene som statister
Bettina Röhl gentager desuden andres lignende kritik af filmen for at underspille konteksten i almindelighed og ofrenes historie i særdeleshed.

»Ofrene, de pårørende og frem for alt hele det omgivende samfund optræder kun som statister«, siger Röhl.

Kendt kritiker
Bettina Röhl er kendt for at stille sig kritisk overfor 68-generationen i sit virke.

Især vakte hun international opmærksomhed med offentliggørelsen af et billede i 2001, der viste den daværende tyske udenrigsminister Joschka Fischer (De Grønne) sammen med blandt andet den senere terrorist Hans-Joachim Klein i færd med at tæve en politibetjent i 1973.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce