Lina Rafn kan ikke trække alle udgifter til scenetøj, makeup og frisører fra, på trods af, at det hele er indkøbt til sceneoptrædener og promotion-opgaver.
Det fastslår Højesteret, der netop har afsagt dom i sagen, som startede i 2001.
Dermed frifinder Højesteret Skatteministeriet og stadfæster Østre Landsrets dom fra 2007.
»Højesteret bemærkede, at udgifter til tøj, frisør og make-up m.v. i almindelighed må anses som privatudgifter, der ikke er fradragsberettigede«, står der i domsafgørelsen.
I domsafgørelsen hæfter man sig desuden ved, at Lina Rafn ikke kunne godgøre en sammenhæng mellem sin indkomst i 2001 og udgifterne til scenetøj, makeup og frisører, at Skatteministeriets dom kunne tilsidesættes.
Pricipiel sag for musikere For Lina Rafn startede sagen for ni år siden, da hun angav, at hun i 2001 havde brugt 22.000 kroner på udgifter til scenetøj, makeup og frisører, og mente hun var berettiget til fradrag.
I 2007 tabte hun sagen i Østre Landsret, hvorefter Dansk Musiker Forbund overtog sagen og ankede dommen til Højesteret. De betragter det som en principiel sag og mener det handler om manglende anerkendelse af faget.
LÆS ARTIKEL
»Det er et principielt spørgsmål, og det handler ikke om beløbets størrelse. Det handler om at få respekt for, at der er tale om et erhverv«, sagde jurist hos Dansk Musiker Forbund Trine Budtz i sidste uge til politiken.dk, da sagen blev fremført ved Højesteret.
I samme forbindelse sagde Line Rafn, at Skat forskelsbehandler faggrupperne, når det er tilladt for en håndværker at købe canvas-bukser og trække det fra, men det samme ikke gælder for musikere og deres scenetøj.
»Der er ingen, der siger til en vvs-mand, at han ikke må trække sit værktøj fra i skat, men det er som om, der fra myndighedernes side er en helt anden holdning, når det kommer til musikere«.
Arbejdstøj må ikke bruges i hverdagen
Da sagen blev fremført i Højesteret sidste uge erklærede Skatteministeriets advokat, kammeradvokaten Lars Apostoli, sig enig i, at scenetøj skal kunne trækkes fra i sag.
LÆS ARTIKEL
Men der skal være tale om deciderede kostumer, der ikke er anvendelige i hverdagen, understregede han.
Som eksempel nævnte han fotografier fra en koncert, hvor Lina Rafn havde bukser, T-shirt og et svedbånd på - en påklædning han mener, er fuldt ud anvendelig i hverdagen.
Derudover pegede han på to badehåndklæder, som Lina Rafn købte i forbindelse med en fotooptagelse til et interview i et magasin.
Mens Lina Rafn hævder, at håndklæderne blev brugt til promotion, som er en stadig stigende del af musikeres arbejde, argumenterede kammeradvokaten for, at håndklæderne ville blive brugt i hverdagen og derfor ikke kan trækkes fra i skat.
