»Dengang jeg boede i Danmark, sad jeg på trappen foran Det Kongelige Teater hver eneste dag. Der kan man sidde med ryggen dækket af teatret og skue ud over hele Kongens Nytorv som en flue på væggen. Indtage betragterens rolle og sidde sådan lidt udenfor det hele, mens livet passerer forbi foran. Så sad jeg bare der og så på kæresterne, der kyssede på bænken eller forretningsmænd, der hastede forbi. Det er noget, jeg gør meget, det der med at observere verden. Og mine sangtekster tager også altid udgangspunkt i et sted eller en scene. Det kan være et møde mellem to mennesker på en bar eller en samtale på et gadehjørne. Men jeg kan ikke skrive om følelser uden at have et sted eller sætte en scene, som følelserne kan udfolde sig i. Og trappen der foran teatret er et godt sted at træne sit blik for den slags. Når jeg kommer til København for at spille koncerter, svinger jeg faktisk altid lige forbi med en kop kaffe og en avis bare for at sidde og kigge lidt«.