Tivoli Hotel er ikke blevet noget kønt hus. Det hæver sig i 12 etagers højde synligt over de øvrige bygninger langs Kalvebod Brygge, men eksteriøret er ikke et æstetisk højdepunkt. Og det tager sig langtfra så eventyrligt ud, som navnet lægger op til. Angiveligt skulle formgivningen være inspireret af istapper og klippeformationer, men i detaljeringen og rationaliseringsfasen er designet kommet til at tage sig lidt aparte ud. En hvid kerne af beton er blevet beklædt med grå aluminiumskassetter, der gradvis og asymmetrisk udkrager opadtil. Det, der var tænkt graciøst, virker nu plumpt. Det er ikke helt blevet det kvalitative løft af Københavns mest udskældte havnestrækning, som man havde kunnet håbe på. Det er ellers ikke første gang, Arp Hansen bygger hotel sammen med Kim Utzon Arkitekter på det sted. Skråt over gaden ved siden af Fisketorvet ligger Copenhagen Island i en noget mere æstetisk afklaret stil. Og Tivoli Hotel er del af et større kompleks omkring et kongrescenter og hotellet Wakeup, som er enklere formgivet af de samme arkitekter og har et fint lysspil med nister i sin sorte overflade. Kim Utzon Arkitekter arbejder ofte succesfuldt med rationelle og enkle byggeelementer. F.eks. i hele det fine anlæg af beslægtede huse i Kalkbrænderihavnen, der er vokset op omkring Paustianhuset. Men i Tivoli Hotel bliver facadeenhederne for grove til de skulpturelle ambitioner; der går lidt Lego Duplo i æstetikken. Det hele virker klemt Nå, men noget kan det nye hotel dog. Ankomsten til Tivoli Hotel er stor i slaget.
Gangbroer på kryds og tværs i anden sals højde skaber en overdækket ankomstplads med skarpe linjer, der i spektakulær symmetri peger på ... en dørstolpe. Til venstre for de dramatiske linjer drejer en svingdør, men den fører ikke til hotellet. Det er indgangen til kongressalen, der først bliver færdig senere på efteråret. Hotelindgangen ligger diskret til højre. Her kommer man ind i en reception med afdæmpede pastelfarver. Selv om den er omkranset af balkoner i to etager, føles den ikke meget rummelig. Og det gælder det meste af hotellet. Bygningen syner af mere udefra, gaderummet omkring virker stort, men indenfor virker det hele lidt klemt. Tivoli-tema Og Tivoli-temaet? På nær nogle plakater er der ikke spor af det i receptionen. En lobby med lænkede (!) Arne Jacobsen-stole har dog nogle kulørte lamper, der angiveligt stammer fra det nu lukkede Tivoli i Japan. Her lugter da lidt af forlystelseshavens design. en temaets intensitet varierer en del. Elevatorerne har farvet lys, og på sjette sal er der harlekinmønstret gulvtæppe, pastelgrønne vægge, spejle og sorte pianolakerede døre ind til værelserne. Det er virkelig smukt og enkelt udført i den bedste Tivoli-designtradition. Og på de deciderede temaværelser, som der kun er tyve af, spiller Tivoli for fuld musik. Her er sengegavle og borde formet som Tivolis hovedindgang, ballongynger eller skilderhuse, og minsandten om der ikke også findes en sengelampe indbygget i en trompet! Men det let deliriske, opløste rum fuldt af spejle, kulører og gennemsigtighed, som vel om noget betegner Tivolis sjæl, er der ikke meget af uden for værelsernes milde barnlige vanvid. Bølgende spejle i gangen mellem brasseri og restaurant er vel det mest tivoliserede i hele hotellet. Discountløsning Der er en grund til, at temaet ikke trænger sig mere på. Tivoli er jo lukket halvdelen af året, men det er hotellet ikke. Så man satser i høj grad også på mere almindelige hotelgæster. Suiterne på 11. sal er således temmelig afdæmpede i deres Tivolireferencer, og på gangene er der ikke noget i den generiske farvesætning, der signalerer Tivoli. For fire år siden afslørede Tivoli et hotelkoncept tegnet af Norman Foster til Rådhuspladsen. Men det 102 meter høje projekt blev nedstemt af Københavns Borgerrepræsentation. I sammenligning er det nye hotel en discountløsning, og det er et åbent spørgsmål, hvor god en ide det er for forlystelseshaven at associere sig med noget, der ikke er 100 procent.
