Enken efter danmarkshistoriens største bogtyv bliver nu sat fra hus og hjem. Kammeradvokaten har på vegne af Det Kgl. Bibliotek rejst et erstatningskrav på 17,9 mio. kr. over for den 70-årige Eva Møller-Kristensen. Beløbet svarer ifølge Det Kgl. Bibliotek til, hvad det vil koste at generhverve de stjålne værker, den tyvagtige forskningsbibliotekar og hans familie nåede at sælge via auktionshusene Christie's og Swann Galleries. Sygdomssvækket Kravet blev formelt fremsat torsdag i Fogedretten i Helsingør, hvor den hæleridømte enke ankom tydeligt sygdomssvækket, sammen med sin beskikkede advokat, Margrete Steen, og sin - ligeledes hæleridømte - datter. Men kravet om de mange millioner er »en strid om kejserens skæg«, erklærede Margrete Steen. Eva Møller-Kristensen er nemlig folkepensionist, og hendes eneste aktiv er huset i Espergærde, familiens hjem gennem 40 år, hvor politiet i 2003 beslaglagde flere end 1.500 stjålne værker. Og da Østre Landsret sidste år stadfæstede enkens byretsdom på tre års fængsel, idømte de hende også konfiskation af flere opsparingskonti samt af 600.000 kr., som hun endnu ikke har betalt. Urealistisk krav At det derfor ikke er realistisk at hente 17,9 mio. kr. hos bogtyvens enke, har Kammeradvokaten og Det Kgl. Bibliotek da også erkendt. Derfor var kravet i Fogedretten, at enken kunne nøjes med at udrede fem mio. kr. »Vi vil gerne i dialog«, sagde Eva Møller-Kristensens advokat, men understregede, at der ikke kunne blive tale om mere end en erstatning på »et par millioner« - penge, der kan skaffes ved at sælge enkens hus. Nicolai Dyhr fra Kammeradvokaten var glad for, at enken vil indgå et forlig. Nu skal han drøfte udspillet med Det Kgl. Biblioteks ledelse. Normalt liv Efter retsmødet sukkede Eva Møller-Kristensen: »Jeg ved godt, at jeg mister mit hjem. Men nu vil jeg bare have alt det her overstået, så vi kan forsøge at vende tilbage til noget, der minder om et normalt liv«. Også hendes søn og svigerdatter er nu sat fra hus og hjem, efter at de sidste år i forlængelse af deres byretsdom for groft hæleri fik konfiskeret deres rækkehus. Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra Det Kgl. Bibliotek.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kun særligt udvalgte fik lov at kigge i den frække og unikke bog
-
Bernie Sanders fik ret. Nu kan hele USA mærke det
-
Jeg ventede på lægen i seks timer. Til sidst ventede jeg bare på hvem som helst. Så tog jeg hjem
-
Signe Wenneberg hængte en privat familie ud. Nu viser dokumenter, at sagen er mere speget
-
Peter Hummelgaards tavshed siger alt
-
I tre år gravede medierne i rygterne om en af Storbritanniens største tv-stjerner. Nu er anklagerne ude
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lone Brink Rasmussen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce