Et tysk chatol af nøddetræ fra1700-tallet er under hammeren. En ældre herre træder ind i auktionslokalet hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Bredgade. Chatollet er vurderet til 40.-50.000 kroner. Det seneste bud fra salen er på 28.000 kroner, da den ældre herre vinker til en kvinde, som han genkender på en af de forreste stolerækker. Det diskrete vink får straks konsekvenser. Tale om en fejl »Og der er budt 30.000«, siger auktionarius Jesper Bruun Rasmussen ud i salen. Han peger ned på den netop ankomne herre med sin karakteristiske slanke hammer, der har et hoved af elfenben og et skaft af ibenholt. Auktionarius bliver hurtigt opmærksom på, at der er tale om en fejl. Men han trækker pinen lidt ud for at drille den uopmærksomme auktionsgæst, inden han ender med at trække buddet tilbage. »Man kan ikke bare tro, at man kan komme og vinke, uden at det koster«, siger Jesper Bruun Rasmussen til morskab for de omkring 100 mennesker, der er mødt op på tirsdagens auktion over antikke møbler. Som gæst på en auktion skal man passe på med at klø sig i moustachen eller pille ved ørenringen, hvis man ikke har penge på lommen. Men branchens store problem er ikke, at der bliver budt for meget. Problemet er snarere, at der bliver budt for lidt. Kongens bud Det er ikke uden grund, at der trives en lille vittighed i auktionsbranchen: At den største byder på kunst i Danmark er salig kong Christian X, der ridder på sin hest lige uden for vinduerne hos Danmarks største auktionshus. Et utal af gange har auktionslederen hos Danmarks største auktionshus peget på statuen af den gamle konge, når han har meddelt et nyt bud på et maleri eller et møbel. Andre gange har han hevet buddene ud af den blå luft. Heraf følger navnet luftbud, som er betegnelsen for fiktive bud, der kun har et formål: At presse prisen på auktionsvarerne kunstigt op. Et højt hammerslag er til fordel for både sælger og auktionshuset, der får procenter af salgssummen. De fiktive bud skal presse prisen over den mindstepris, som auktionshuset har aftalt med sælgeren. Og de anvendes typisk i de tilfælde, hvor der kun er én byder blandt publikum i salen. Ulovlig praksis Men der er et problem - loven. I auktionslederlovens paragraf 14 er det nemlig fastsat, at en auktionsleder ikke selv må afgive bud på en auktion, han selv afholder. Og når auktionslederen opråber bud, som der ikke er nogen ophavsmand til, bliver det betragtet som auktionslederens eget bud. »Det er en helt naturlig ting«, forklarede Jesper Bruun Rasmussen, da Politiken for første gang beskrev de fiktive auktionsbud i november 2001. Han er direktør for Bruun Rasmussen Kunstauktioner og formand for foreningen af auktionsledere i Danmark. Alligevel blev Bruun Rasmussen umiddelbart efter de første avisartikler kaldt ind til et møde i Justitsministeriet for at drøfte anvendelsen af luftbud. Siden har der været en korrespondance mellem ministeriet og auktionsbranchen. Auktionslederne har forsvaret praksis og foreslået en lovændring, så enhver tvivl om lovligheden af de fiktive bud blev fjernet. Men i stedet er det nu Justitsministeriet, der efter mere end to års sagsbehandling fjerner enhver tvivl: »Den beskrevne praksis med 'luftbud' er ikke forenelig med auktionslederloven«, skriver ministeriet i et brev til Auktionslederforeningen. Justitsministeriet afviser at ændre loven, og afdelingschef Lars Kruse Mikkelsen understreger, at ministeriets fortolkning ikke er til forhandling. »Det er en meget principiel sag, og vi har tænkt os om nøje og grundigt«, siger han. Forstår det ikke Dermed står auktionsbranchen over for at gøre op med en praksis, som har været gældende i al den tid, Jesper Bruun Rasmussen kan huske. Han har selv været aktiv i mere end 40 år og er uforstående over for afgørelsen fra Justitsministeriet. »Jeg forstår ikke deres argumenter, men nu er jeg jo heller ikke jurist. Derfor har vi sat vores egne jurister til at kigge på ministeriets svar. Men hvis svaret er rigtigt, skal vi finde en måde at løse problemet på«, siger formanden for Auktionslederforeningen. Sverige har ikke samme problem I Sverige er man sluppet uden om problemstillingen ved simpelthen at lade budgivningen begynde ved mindsteprisen. Men i Danmark frygter auktionslederne, at det vil gå ud over indtjeningen. Eller som Jesper Bruun Rasmussen siger: »Du får lettere folk i snak på den anden måde«. Advokat Aage Moltke-Leth fra Odense er en af de få auktionsledere, der har talt ledelsen imod. Han mener, at mindstepriser bør offentliggøres. »Der er ingen tvivl om, at luftbud er ulovligt. Jeg mener, at de er blevet brugt til at skjule, at auktionshusene ofte vurderer varerne for højt«, siger han. Lars Kruse Mikkelsen fra Justitsministeriet oplyser, at man er parat til at give auktionshusene lidt tid til at finde et nyt auktionskoncept. »Det er en fortolkning af gældende ret, så det er ikke, fordi der er nogle overgangsbestemmelser. Men det er naturligt, at vi nu giver branchen lejlighed til at finde sine ben igen og komme med et oplæg til, hvordan verden kan indrettes«, siger han. Branchen kontrollerer sig selv At en ulovlig praksis har fået lov til at udvikle sig, kan hænge sammen med, at auktionsbranchen på mange måder kontrollerer sig selv. I Danmark er der omkring 125 auktionsledere, der er beskikket af Justitsministeriet til på myndighedernes vegne at kontrollere, at auktionerne afholdes på lovlig vis. Men kigger man på listen over auktionsledere i København, finder man navnene på direktører og andre ledende medarbejdere for de fleste auktionshuse. Og de har altså ikke selv fundet anledning til at tænde de røde lamper. Auktionsledernes formand, Jesper Bruun Rasmussen, oplyser nu, at han er parat til at opgive sin beskikkelse som auktionsleder, hvis det kan medvirke til en løsning af problemet.