Survival of the fittest' er titlen på de to sammensvejsede trehjulede ladcykler, der springer i øjnene, når man som besøgende træder indenfor i Galleri Christoffer Egelund i Bredgade. Men også det runde bordtennisbord med roterende net og det store billede af rensdyrlignende hunde tiltrækker opmærksomheden. Den 27-årige gallerist Christoffer Egelund er manden bag den skæve, anderledes udstilling, som får stadig flere kunstinteresserede til at lægge vejen forbi galleriet, der er en del af det klassiske galleri Egelund - grundlagt af hans forældre i 1984. De sidste to år har han i sit eget navn arrangeret udstillinger tre gange om året, først i forældrenes baglokaler og senest i vinduet ud mod det fashionable københavnske kunststrøg. Værkerne er af unge undergrundskunstnere og nyuddannede fra Kunstakademiet, og udstillingerne har hidtil været en overvældende succes. Både i forhold til antal besøgende og solgte værker, forklarer Christoffer Egelund med en håndbevægelse mod ladcyklerne, der blev købt af et pensionsselskab, allerede inden de blev udstillet. »Oprindeligt ville jeg slet ikke have været en del af kunstbranchen«, fortæller galleriejersønnen, der dog ser ud som om, han aldrig har lavet andet, som han sætter sig til rette bag det store mahognibord i baglokalet - ulasteligt klædt i sort habitjakke og matchende sko. »Som barn drømte jeg om at blive administrerende direktør - for lige meget hvad, bare det ikke havde med kunst at gøre«. Hittebarn fra Korea Gennem hele barndommen, eller lige siden hans forældre hentede ham til Danmark - som fire et halvt årigt hittebarn fra Korea - var han nemlig blevet slæbt igennem den ene kunstudstilling efter den anden. Og havde kedet sig bravt. Som oprørsk teenager på den nærmest militært disciplinerede Herlufsholm Kostskole svor han, at han aldrig ville arbejde med kunst. Men da han var nitten, fik en oplevelse på en kunstmesse i Miami ham til at ændre mening. Han var taget af sted med sine forældre og stik imod sin egen forventning blev han fænget af en udstilling med gamle blikdåser, skrald, videoinstallationer og fotografier. Det var anderledes end alt, han før havde set. Folkene bag var unge kunstnere, der »havde fået lov til at sprælle på firs kvadratmeter«. For første gang i sit liv følte Christoffer Egelund sig virkelig berørt af kunstmediet. »Jeg kan huske det, som var det i går. Det var så cool i forhold til alt det andet. Så interesserede kunst mig alligevel. Jeg fandt ud af, der var et kæmpe potentiale i at give folk en oplevelse af, at noget er fantastisk eller mystisk. At vise dem noget, der ikke bare er almindeligt salgsorienteret. Jeg tænkte: jeg må bare hjem og finde ud af, om der er nogle, der gør den slags i Danmark - om der er nogle, der tør den slags i Danmark«. Præstationsangst I dag er Christoffer Egelund en af dem, der forsøger at præsentere kunstoplevelser ud over det sædvanlige. Lige fra selve værkerne, der er gennemført anderledes, til ferniseringerne, der bliver planlagt i mindste detalje og afsluttes med afterparties på cool klubber i København. Ud over sin livslange erfaring i kunstverdenen har han også en grafisk uddannelse fra Reklameskolen og nogle års arbejde med markedsføring at trække på, når han skal begå sig blandt virksomheder og kunstkøbere. I dag mener Christoffer Egelund selv, at han har verdens bedste job. Og er afklaret med på sigt at overtage forældrenes virksomhed »selv om det stadig kan give en smule præstationsangst«. Med en vis ydmyghed tilskriver han først og fremmest sin hidtidige succes en god portion held. Men også et overlevelsesgen, der fik ham igennem årene som hittebarn og disciplinen på Herlufsholm. Og det giver han i dag videre til sine kunstnere.