Der gik et sus gennem pressen, da Lars Løkke Rasmussen i februar skulle have tilpasset nye jakkesæt hos Zornig på Gl. Kongevej på Frederiksberg.
Indenrigsministeren gjorde sig klar til at rykke op i graderne, for det var ikke almindelige jakkesæt, han havde bestilt. Ekstra Bladet mente at vide, at det var 10 statsmandshabitter. Alene ordet smager af topmøde og dufter af Per Hækkerups gamle cigarer, men hvordan går en rigtig statsmand klædt?








