De gør det i England, Tyskland og Holland. Lukker kirker og bruger dem til meget andet end gudstjenester. Men i Danmark er debatten dårlig startet, og det selv om der ikke er nogen vej udenom. Også her skal der lukkes kirker de næste år, både i de tyndt befolkede landområder og i byerne. »Derfor ønsker jeg mig en bred debat om kirkerne, så vi kan få afklaret hvor grænserne går hos folk. Hvad vil de acceptere, at kirkerne bruges til«, siger Kirkeminister Tove Fergo. 'Mursten er ikke hellige' Sidste år foreslog hun selv provokerende, at 11 ud af Vesterbros 12 kirker skulle lukke, for ministeren har intet imod at kirkerne skifter brug. »Mursten er ikke hellige«, siger hun. »Det er praktisk, at forkyndelsen sker under et tag, men strengt tager kan man prædike hvor som helst, også på gaden«. En varm kartoffel Alle ved, at det er et følsomt emne i Danmark at lukke kirkerne. Bare se Samsø, hvor det nys overståede menighedsrådsvalg endte med at aktivere en tredjedel af øens beboere for at redde en nedrivningstruet Ørby Kirke. Og det på trods af, at der med den afgående menighedsrådsformand Birte Nielsens lidet smagfulde ord kun sidder »to med hylende høreapparater« til gudstjenesterne. Men at kirkenedlæggelserne er på vej inden fem år er generalsekretæren for Kirkefondet Kaj Bollmann overhovedet ikke i tvivl om. 50 kirker i farezonen Med et slag på tasken tør han modvilligt skyde på, at der måske skal lukkes 50 kirker de næste ti år, for hvis kirkeskatten ikke skal sættes voldsomt op, så er der simpelthen ikke råd til den dyre drift. »Det er heller ikke folkekirkens vigtigste opgave at vedligeholde bygninger«, siger Bollmann, der forklarer den folkelige modstand mod kirkelukninger sådan: »For mange er forholdet til bygningen den sidste snor tilbage til kristendommen; det sidste billede tilbage til den. Alt andet er blevet for svært. Det er klart de kirkefremmede, der er de mest konservative, for folk, som kommer ofte i kirken kan sagtens tåle forandringer«. Skepsis fra biskop Men skepsis over for at bruge kirker til helt andre formål kommer nu også fra kirkelige kredse. Københavns biskop Erik Norman Svendsen erkender, at der kan komme en dag, da nogle områder bliver så fattige på medlemmer, at man må lukke kirker, men der er vi slet ikke endnu, siger han. »Hellere end at lukke kirker skulle vi ændre deres status, så de kan bruges ved særlige lejligheder som juleaften eller til særlige funktioner. Det vil også spare personaleudgifterne«, siger biskoppen, der også er åben over for at låne eller leje kirkerne til andre kristne menigheder. Til lokalsamfundet Det vil naturligvis også koste penge at lave kirkerne om til andre formål, men Lokale- og Anlægsfonden, der administrerer overskuddet fra tipsmidlerne er allerede langt fremme med tanker om især bykirkerne. »Vi ser nogle fantastiske kvadratmeter, der ligger tæt på, hvor folk bor og som er smukke og velholdte. De kunne bruges til gavn for det lokale samfund og det vil vi gerne være med til at fremme«, siger direktør Torben Frøhlich. Fonden uddeler 75 mio. kroner om året til idræt, fritid og kultur, og helt konkret forestiller Torben Frøhlich sig at de nedlagte kirker for eksempel kan bruges til 'bløde' sportsgrene som yoga, aerobic eller dans, der også har en åndelig dimension. Han ser desuden for sig, hvordan skønne kurbade a la Østeuropa kunne fungere i de stemningsfulde rum. Når fonden beslutter at støtte, kan der i sjældne tilfælde bevilges helt op til halvdelen af udgifterne, såfremt formålet er ét, der aldrig er prøvet før. Den kategori kunne en ny og bred brug af kirker nemt falde ind under. »Men den nye brug skal ske i respekt for den folkelige brug og bygningen. Vi synes jo, det er bedre, end hvis der blev lavet f.eks. ejerlejligheder i kirkerne«, siger Torben Frøhlich.