Sættet gør det muligt at opretholde et fuldt frisørmæssigt beredskab, hvis man uden varsel kaldes til et stort arrangement i de finere kredse - som for eksempel et kongeligt bryllup. Det rummer blandt andet en polérmaskine af mærket Kinzo, der med 3.000 omdrejninger i minuttet effektivt, men blidt får skaldede isser til at præsentere sig særdeles flot. Maskinen har 120-watts motor og er naturligvis CE-mærket. Sættet består desuden af en hjulpisker, der enkelt og nemt kan krølle glatte lokker. Der er tale om en manuel pisker, som dels fjerner risikoen for uheld, dels gør det muligt også at sætte frisuren under strømafbrydelser. Endelig rummer sættet afløseren for det såkaldte Nuvola - produktet, der blot skulle drysses i håret, hvorefter det sugede fedt og snavs, hvis man da ellers kunne tro reklamen. Og det var der mange, der gjorde i produktets storhedstid for 30-40 år siden. Tørvaskemidlet til hår findes ikke længere i handelen, men ambassadørens soigneringssæt rummer en fuldgod erstatning i form af ni liter af det fineste kattegrus af mærket Catty. Produktet er både støvreduceret gennem en særlig vandbehandling og nænsomt og raffineret parfumeret med planteolier. Det er dog ikke klar til brug. Først skal det findeles for at opnå en passende struktur og dermed samme fedtreducerende effekt som Nuvola. Og det har ambassadør Haase tænkt på: Finmalingen sker i en medfølgende kaffekværn af mærket Exido. Maskinen i børstet stål er holdt i et tidløst design. Vor vinder har allerede erfaringer med Nuvola, røbede han, da han meldte sig til lodtrækningen: »Tusind tak for en god artikelserie, 'På bonede gulve', og hold op, hvor vil jeg gerne vinde ambassadør Haases soigneringssæt. Jeg er en mand på snart 46 år, og jeg husker så tydeligt, at jeg i en alder på 14 eller 15 år - langhåret som en collie - ikke lige nåede at vaske mit hår, inden jeg skulle af sted om morgenen - det har vel været engang i starten af 70'erne - så tog jeg lige en gang Nuvola Strø. 'Hårrejsende godt'. Ja, tak skal du have. Den dag i dag kan jeg stadig lugte det stads. Mit hår var godt nok tørt og lækkert, men jeg kunne ikke nærme mig nogen mennesker - for jeg hørmede jo helt vildt. Godt nok et mirakelpulver, men ikke for mig - den dag«, skriver en hudløst ærlig Jørgen Banasik. Han giver i øvrigt det tip, at kattegrus er glimrende til at smide under hjulene på en bil, der er kørt fast i sne. Det kunne Nuvola trods alt ikke bruges til. Og vor læser slutter af med et særdeles relevant spørgsmål: »Hvis man smelter tøris - kan man så gå i bad uden at blive våd?«. Stof til eftertanke for en vaks fabrikant. Tillykke til Jørgen Banasik, og tak til den anden deltager i lodtrækningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







