0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
BORBERG THOMAS (arkiv)
Foto: BORBERG THOMAS (arkiv)

Auteur. Lars von Trier er sammen med Carl Th. Dreyer den eneste danske filmkunstner, som for alvor har vundet international respekt, skriver Christian Braad Thomsen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Filmessays om danske instruktører har kant

Personlige, poetiske og provokerende essays om seks nyere danske filminstruktører.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Auteurbegrebet er filmkunstens alfa og omega og er uomgængeligt for filmens udvikling«.

Så enkelt og smukt og resolut kan det skrives, når Christian Braad Thomsen i sin essaysamling ’Film med håndskrift’ lige skal definere den filmiske håndskriftsteori, der ligger bag auteuropfattelsen.

At filminstruktøren til trods for filmkunstens kollektive ensemblenatur bør være kunstner med samme særegne originalitet, motivkreds og tematik som forfatteren, komponisten og kunstmaleren.

Denne holdning har han forfægtet mange gange før, såsom i sin fine bog om den nye franske bølge, ’Kameraet som pen’. Disse filmfolk fra 1950’ernes frodige filmmiljø, som kanoniserede auteurbegrebet som vejen ad hvilken til filmkunstens bevarelse og fremtid.

Eller som Braad Thomsen siger det mere brutalt, eneste værn mod filmkunstens degradering til industriprodukt.

På instruktørens side
Det er hårde ord i november. Men nok nødvendige, når du ser på, at holdningen til instruktøren som auteur de sidste ret så mange år herhjemme har været under kraftig beskydning.

Ikke kun fra den glatte danske fjernsynsdramatik, hvor alt for mange serier maskinelt lever op til strikte succeskriterier. Solidt, men også signaturløs forankret i billedmæssig mainstream med manisk optik på seertal.

LÆS OGSÅ

Men sågar også på nationens filmskole, hvor kampen mellem auteur og ikke-auteur også hedder en skjult strid mellem manuskriptforfatter, instruktør og en producent, der skal have filmens gysser til at stemme, nødigt lader instruktøren gå sine egne veje.

Braad er klart på instruktørens side. All the way med sine velskrevne essays om seks nyere danske filmkunstnere, Nils Malmros, Jytte Rex, Lars von Trier, Simon Staho, Pernille Fischer Christensen og Christoffer Boe.

Lussinger til kommercialismen
Udvalget er aldeles aristokratisk, nogen vil sige arrigt og arrogant.

Lotte Svendsen bliver retfærdigt rost, men får ikke et selvstændigt tekststykke. Thomas Vinterberg er kun med under kapitlet om sin læremester Trier med et håndkantslag, at hans ’Dear Wendy’ er totalskadet. Lone Scherfig nævnes kort og ikke for det gode. Susanne Biers produktion kaldes forløjet og ugebladsagtig.

LÆS OGSÅ

Ole Christian Madsen og Jonas Elmer er slet ikke nævnt. Thi lefler du for publikum, ryger du ud af Braads gode selskab. Ja, den gamle oprører og freudianer gemmer sig bestemt ikke i sin uddeling af lussinger til højre og venstre.

Mest til den gustne kommercialisme og kapitalisme, der pengegrisk tordner mod opfattelsen af film som personlighedens skråskrift tilsat kunstnerisk egenart.

Hommage til Morten Korch
Ingen kan som Braad Thomsen sætte Charles Chaplin og Thomas Kingo i samme sætning og slippe godt fra det! Men også sært gammeldags og kulturradikalt kalde amerikansk pulp fiction for kiosklitteratur. Gerne og villet irriterende i sine absolutte holdninger.

Men så pludselig tværgående rummelig med en halv hommage til Alice O’Fredericks’ Morten Korch-film, endog i forhold til geniet von Triers udgaver.
LÆS OGSÅ


Nogle læsninger af film og deres skabere er bedre end andre, men Braad er nu og da åben for anden mening. Samt immer inciterende, inspirerende og enerverende med sine ud- og indfald.

Fra en forfatter og filmkunstner, du frugtbart kan være uenig med over en fadbamse i ro og mag om en film eller to. Så dette må være årets julegave under træet til alle aficionados af filmens verden i almindelighed, anderledes filmkunst i særdeleshed.

FACEBOOK

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden