Poetisk hus er truet af lukning

Lyrisk. »Poesiens hus er en vigtig del af Københavns litterære profil«, siger Mille Rode, der er en hyppig gæst i huset. Huset er måske tvunget til at lukke.
Lyrisk. »Poesiens hus er en vigtig del af Københavns litterære profil«, siger Mille Rode, der er en hyppig gæst i huset. Huset er måske tvunget til at lukke.
Lyt til artiklen

Efter bare lidt over et års drift er Poesiens Hus i København så økonomisk trængt, at dørene måske ikke bliver åbnet igen i det nye år. En vandskade i kælderlokalet efter sommerens skybrud har reduceret antallet af workshop lige siden, og vejarbejdet udenfor har gjort stedet mindre synligt for tilfældige forbipasserende.
Mangler penge til husleje
Det har blandt andet betydet beskeden omsætning i cafeen. Poesiens Hus, der ligger i Gothersgade over for Kongens Have, arrangerer digtoplæsninger og andre litteraturarrangementer, sælger bøger og beværter lyrisk interesserede cafegæster. Nu mangler man omtrent 350.000 kroner til næste års husleje. Er den udgift først dækket, vil Poesiens Hus få mulighed for at opbygge et større indtægtsgrundlag, først og fremmest fra cafeen, siger digteren Lene Henningsen, der har været med til at tage initiativ til huset, og som står for den daglige drift.
Urealistisk at klare sig uden støtte
Da Poesiens Hus åbnede i august sidste år på basis af tilskud fra private investorer, blev det bebudet, at hovedsagelig udskænkning og i mindre grad bogsalg skulle finansiere driften. Nu er Lene Henningsen ikke så sikker på, at det alene kan gøre det. »Det er lidt urealistisk, at vi på længere sigt skal kunne klare os uden støtte. Det er der ingen poesiens huse, der gør, hvis man kigger rundt i verden. De er enten helt eller delvis statsstøttet i forhold til driften«, siger hun.
Del af københavns litterære profil
Og netop fordi andre hovedstæder som Berlin og Paris har deres litteratur- og poesihuse, vil det være underligt, hvis ikke man kan opretholde et herhjemme, siger en af husets hyppige brugere. »I en by som København bør der være plads til sådan et sted. De bør have nogle penge. De er en vigtig del af Københavns litterære profil«, siger Mille Rode. LÆS OGSÅLukningstruede oaser har brug for hjælp Hun har som sekretær for den danske afdeling af foreningen Pen, der kæmper for skribenters ytringsfrihed, været medarrangør af flere litterære begivenheder i årets løb. Blandt andet har hun lavet workshop og oplæsning af digte og bloghistorier med arabiske bloggerpiger, der har været med til at forme revolutionen i Mellemøsten. Og en interkulturel poesifestival, der varede tre dage, hvor blandt andre den kinesiske nobelprisvindende forfatter Gao Xingjian deltog. Afslag fra Kunststyrelsen Til forskel fra mange af byens øvrige cafeer og spillesteder holder Poesiens Hus mere end rimelige priser, hvis man vil leje sig ind som arrangør, siger Mille Rode: »Det har været til at komme i nærheden af. Vi er en fattig forening og har ikke råd til store udgifter«. Men Poesiens Hus mangler 350.000 kroner til huslejen i Gothersgade. Hvis man fandt en mere ydmyg adresse, kunne det måske gøres endnu billigere? »Det kan de blive tvunget til. Men der er en pointe i, at det ligger midt i byen. Vi er jo en middelalderby, og der er en atmosfære, der virker stærkt inspirerende, når vores udenlandske gæster bliver inviteret indenfor. Det ville være synd at henlægge det til byens yderkanter«.
Arbejder ulønnet
I øjeblikket arbejder Lene Henningsen ulønnet med driften af Poesiens Hus, mens nogle digtere og studerende, der ligeledes arbejder frivilligt, står for programmet og planlægningen. De eneste ansatte er et par studerende ansat i cafeen. »Vi har et meget beskedent budget. Men det kræver flere år at opbygge sådan et sted, der kan bære sig selv med arrangementer og cafe. Vi har hele tiden haft en drøm om, at Kunststyrelsen og Kulturministeriet syntes, vi er værd at støtte«, siger Lene Henningsen.
LÆS OGSÅ
Citycafe er en uopdaget parentes af fred I går fik hun imidlertid afslag på en støtteansøgning til Kunststyrelsen. Styrelsen har allerede givet projektstøtte til Poesiens Hus og vil ikke give huslejestøtte. Derfor er det nu kulturminister Uffe Elbæk (R), der afgør fremtiden for Poesiens Hus, siger Lene Henningsen: »Ministeren har altid henvist til Kunststyrelsen, men nu må ministeren tage stilling til, om det er vigtigt eller ej«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Uffe Elbæk. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her