Der svindles systematisk med grønlandske tupilakfigurer. Kaskelottænder flyves fra Danmark til Bali, udskæres billigt og sendes tilbage til Danmark - og måske Grønland - hvor de sælges dyrt. Handel med kaskelotprodukter er en overtrædelse af Washingtonkonventionen om truede dyr, og når Bali-tupilakkerne sælges som grønlandske, er der tillige tale om bedrageri. Meget eftertragtede Tupilakker er indbegrebet af grønlandsk kunst, og samlet omsættes der for millioner. På grund af kaskelottens fredning udskæres de fleste i dag fra narhvaltænder og rensdyrhorn, og det har gjort kaskelottupilakker meget eftertragtede. De sælges typisk for 2.000-6.000 kroner. Eksperter i grønlandsk kunst er dybt bekymrede over affæren: »Denne sag kan på længere sigt ramme turisterhvervet meget hårdt«, siger Poul Christian Madsen, specialist i inuitkunst og konsulent for Grønlands Hjemmestyre. Han bakkes op af biolog og rådgiver i international naturforvaltning Thor Hjarsen: »Når kun eksperter kan se forskel på ægte og falske kaskelottupilakker, vil turister og andre købere holde sig tilbage«, påpeger han. Bekymret hjemmestyre Også Hjemmestyret er bekymret: »Vi tror, at svindlen begrænser sig til Danmark. Men vi ville da meget gerne have været denne uheldige sag foruden«, siger Inge Thaulow, fuldmægtig i Direktoratet for Miljø og Natur. Politiet og Skov- og Naturstyrelsen blev opmærksomme på ulovlighederne, da tolderne i Københavns Lufthavn i oktober i fjor konfiskerede 106 kaskelottænder på vej til Bali. Siden har man i februar opsnappet en pakke fra Bali med ni udskårne tupilakker og en rygsæk med tyve tupilakker i Billund Lufthavn i sidste uge.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce