Kan stilhed have et ekko?
Tavshed kan, når tavshed er det sidste ord – nemlig i slutscenen af tragedien ’Hamlet’. Og tegneserien ’Tavshed’ fra 1979 rummer faktisk et klarttonende ekko af Shakespeare, og dermed jo af Sofokles’ tragedie om ’Kong Ødipus’, men desuden af 1. Mosebog.
Ganske tung litterær bagage for en billedfortælling, der over flere opslag med kontrastrigt fabulerende billedforløb ikke rummer ét eneste ord, men ... talende tavshed.
Nå, men tegneren hedder Didier Comès, egentlig Dieter Hermann C., for han er født (1942) og opvokset i Ardennerbjergene i Belgien, den tysktalende del ind mod grænsen, hvor ’Tavshed’ også foregår: historien om en forældreløs og stum ung mand, Tavse, der nok har en slanges blik, men ikke kender til had eller skyld, og som har husly og går til hånde hos landsbyens matador, Abel Mauvy.
Trods navnefællesskabet med Bibelens første mordoffer er Abel selv morder: Han har taget livet af Tavses far for at beligge hans mor – ligesom Hamlets onkel Claudius.
Maux de vie
Efternavnets ordspil på mauvais (ondskabsfuld) eller maux de vie (livets ulykker og fortræd) passer bedre. Med et svampeafkog giver en blind kvinde, tidligere rejsende skuespiller, imidlertid den troskyldige landsbytosse indsigt i fortidens udåd og elsker med ham. Dette syndefald – både kundskabens frugt og kødets opstandelse – markeres ved, at Tavse får ’narreprinsens’ hat på, og hans vej er jo omvendt af Hamlets, der gik fra indsigt til (foregiven) sindssyge.
Men trods al uret kan Tavse ikke blive den enfoldige morder, der tager livet af Abel – det klarer misdæderen så at sige selv: En slange hugger sine gifttænder i halsen på Abel, samme sted hvor hans høtyv i historiens start gennemborede en af dens artsfæller. Alt sammen lige efter (Mose)bogen, kap. 3, vers 15, hvor Gud straffer syndefaldet med evigt fjendskab mellem slangen og kvinden: »Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen«.
Tarotkort, sortekunst, cirkusoutsidere, nazisme, fremmedhad og ’sig selv nok’-hed indgår også i denne veritable tegneserieroman (men før ’graphic novel’s indtog og i stort albumformat), der ikke just idylliserer livet på landet – men tegner det i suveræn sort-hvid stilisering, stærkt inspireret af Hugo Pratts brede penselstrøg og slagskygger. Snerten af det manierede er tydeligere i andre af Comès’ flotte serier – ’Salamander’ og ’Hjertetræet’ – der desuden savner ’Tavshed’s velmotiverede litterære vægt. Af den Hitchcock-inspirerede gotiske gyser ’Eva’ fra 1984 skabte den danske instruktør Malte Claudio Lind i 1991 særdeles vellykket ’tegneseriedramatik’ med teatergruppen Komponenterne.
Didier Comès: ’Tavshed’ udkom på dansk 1982 (Carlsen if) og som den første tegneserie desuden i en udgave i Samlerens Bogklub. www pol.dk/stregkoder.
