Det var en dame i fyrrerne, der førte pennen, da diskussionen om dansk rap og sexisme i sidste weekend fik nyt liv. Med debatindlægget 'Du er fucking sexistisk, Niarn' her i avisen lod forfatteren Hanne-Vibeke Holst ingen i tvivl om, hvad hun mente om sin tyve år yngre kunstnerkollegas udfordrende tekster. Kritik fra ung dj Niarn, og hans kollega Jokeren, erklærede sig - ikke overraskende - uskyldige i hendes anklager. Sproget forandrer sig, og de ville meget hellere høre en kritisk kvindestemme fra deres egen generation, sagde de. Well, her har de to af slagsen. Mette Røgilds er 26 år og dj, samtidig med at hun studerer kulturstudier og kommunikation på RUC. Hun har skrevet projekt om kvindesynet i amerikansk rap og er medforfatter til artiklen 'Booty In Ya Face', der blev trykt tidligere i år i tidsskriftet Social Kritik. Hun arrangerer også hiphop-koncerter - senest under kulturfestivalen Ladyfest. Og hun er ikke vild med brugen af ord som 'so' og 'luder' i rapmusik. »Jeg har det meget ambivalent med det. På den ene side ved jeg godt, at de ikke mener noget med det. Men på den anden side synes jeg, at de burde have et spark i røven med en spids kvindehæl. For spørgsmålet er jo, om ikke ordene altid vil referere tilbage til deres oprindelige betydning«, siger hun. 'Jeg er ikke nogen so' »Hvis jeg står og danser, og jeg hører sådan noget som 'Ryst røven, so', så holder jeg i hvert fald op med at danse. For det er da dejligt, at mænd godt kan lide kvindenumser. Men jeg er ikke nogen so. Jeg synes egentlig, at det er allermest pinligt for de der drenge selv. Det er mærkværdigt, i forhold til at de er opdraget med ligestilling og har en sød mor, der giver dem julegaver hvert år. Mænd godt kan lide kvinder og er sårbare over for kvinder - medmindre de altså er psykopater. Så hvis de ikke har det der forhold til kvinder i hverdagen, hvorfor rapper de så om det i deres sange? Man kunne godt tro, at det er for at tækkes deres publikum - der ikke mindst består af drenge i den alder, hvor de er ved at støbe deres manddom«, siger Mette Røgilds. 'Ghetto booty'Måske er det, fordi de er opdraget med politisk korrekthed, at de får lyst til at råbe 'pik!' i kirken? »Jeg tror, at ghetto booty er et begreb, man skal huske i denne debat. Når man er fra Nørresundby og søn af Erik og Birte, så kan man godt drømme om et fællesskab, der er nasty - eller i hvert fald drømme om den nastyness, der er ret meget uden for rækkevidde. Deraf begrebet ghetto booty - et fællesskab, der hylder noget så nært som røven. Man drømmer om noget uden for det pæne Danmark, hvor mænd stryger konens skjorter«, siger Mette Røgilds. Hun mener, at det udfordrende sprog ligger i hiphops natur. Lige siden genren opstod i 1970'erne, har den skabt et rum, hvor man kan bruge ord som 'fuck' og 'luder'. »Rap stammer fra gadesnak, og den slags fungerer bare ikke på det pæne plan. Det handler om autenticitet. Det er også derfor, at mange politisk korrekte rappere er så kedelige - og derfor, at en mand som Niarn bliver tiljublet. Men jeg synes, at det er rigtig grimt, når han siger 'Ryst røven, so'. Han er grim. Og ikke særlig sofistikeret«, mener hun. »Men jeg ved godt, at man ikke bare kan stille sig op og råbe: 'Det er for dårligt!'. Det var også formålet med arrangementet 'Who's Your Mama?' under Ladyfest. Det gjaldt om at få de kvindelige rappere på banen selv og gøre noget ved situationen på den måde. Men desværre er der bare ikke særlig mange af dem«. Ikke kun rapperne En anden, der er aktiv i miljøet, er 23-årige Liv Strandvad, også kendt som rapperen Prinsesse Liv og den ene halvdel af dj-teamet Looney Teknix. Hun underviser unge håbefulde drenge i at rappe i ungdomsklubben Klub 47 på Amager - et af dansk raps arnesteder. En af hendes tekster figurerer i bogen 'Kvinder stiller skarpt', der er en kollage i ord og billeder om kvindeliv i de seneste 25 år. Hun bruger aldrig ord som 'luder' i sine tekster, men hun tror heller ikke på censur i sin undervisning. Ordene mister betydning »Hvis en af drengene kalder en anden 'møgluder', så siger jeg til ham, at det sprog bruger vi ikke hernede i klubben. Og jeg lærer dem, at hvis de siger 'fuck' ti gange i en tekst, så mister ordet sin betydning. Men jeg kan jo ikke gøre noget ved det, hvis de vil bruge ordet 'luder' i deres raptekst. For de rapper jo ikke kun hernede i klubben«, siger hun. »Jeg synes grundlæggende, at det er fuldkommen latterligt, at det er rapperne, der skal høre for det her hele tiden. Det er altså også pladeselskaber, managere, radiostationer og resten af pressen, der er med til at bære musikken frem. Det handler om, at der sidder nogle drenge med en blyant og skriver om, hvad de har på hjerte. De har et andet liv, end jeg har, men de skal have lov til at sige, hvad de vil. Det er ytringsfrihed«. Hvad synes du egentlig om Niarns plade? »Jeg synes, at det er et meget sjovt projekt, men det er ikke en plade, jeg sætter synderlig meget på derhjemme. Der er vel bare nogle plader, der fanger en mere end andre, og det der er ikke en af dem. Jeg vil meget hellere gi' den op for en rapper som Slug fra den amerikanske gruppe Atmosphere. Han fortæller historier på en meget mere interessant og fantasifuld måde«, siger Liv Strandvad.