Af Anja Ravn Heerwagen
Synopsis
Anders And er blevet fyret fra et job for at miste besindelsen. Denne gang gik det galt, da han talte mønter hos Onkel Joakim. Da han var nået til 7.305.496.293 kr., blev han forstyrret og glemte, hvad han var nået til. Det fik ham til at eksplodere. Da han kommer hjem til ungerne, kritiserer de ham hovent for aldrig at kunne styre sit temperament. De foreslår ham at gå til psykolog for at få styr på det. Anders hidser sig op og siger, at han ikke har problemer med temperamentet og ikke vil til nogen fisefornem psykolog, som sidder på sin flade og indkasserer formuer uden at røre en finger. Alt imens han er ved at koge over, får han en idé. Han vil da bare selv blive psykolog, for hvor svært kan det være.








