Oldtidsminder som gravhøje og jættestuer ligger strøet ud over Danmark i titusindvis. Men det kan være svært at se, for mange steder er de komplet groet til i træer og buske. Det er en skam at se på, men også skadeligt for de årtusindgamle fund i højene. Rødderne kan nemlig ødelægge indholdet. Derfor forsøger man flere steder i landet at engagere private til at tage et ansvar for deres lokale oldtidsminder. Som i Odsherred Kommune, hvor man indkalder til borgermøder og tilbyder lokale at ’adoptere en gravhøj’ – altså passe den. »Nogen kommer og siger: ’Dén høj vil jeg passe’. Andre siger ’find et fortidsminde til os’«, fortæller Erik Frandsen, miljømedarbejder ved Odsherred Kommune. Konene fik idén Det var faktisk hans kone, der fik ideen, men senere har han opdaget, at man i andre kommuner har tænkt det samme. »Der er en tendens til at give private et medansvar for kulturarven. Det forankrer folk«, bekræfter Kulturstyrelsens pressechef, Peter Kronsted. I Danmark har staten pligt til at passe minderne på sin egen jord, og kommunerne pligt til at passe dem på deres. Det efterlader de tusinder af fortidsminder på privat jord, som lodsejerne ofte ikke ved, hvad de må gøre ved. Derfor har man i Frederikshavn det seneste år år ladet private blive ’gravhøjsambassadører’, hvis de giver kommunen lov til at rydde og passe højene. »Den ene dag har man bare et vue ud over nogle træer, og ugen efter har man en højgruppe, der sparker røv«, siger Lone Andersen, museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Højspændt valg i Michigan er afgjort
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce