Lady Gaga opgiver koncert i Indonesien efter islamist-trusler

Gaga-protest. Unge kvinde ønsker Lady Gaga til helvede. Islamistiske trusler har i dag fået hende til at droppe en elelrs totaltudsolgt koncert i den indonesiske hovedstad Jakarta 3. juni.
Gaga-protest. Unge kvinde ønsker Lady Gaga til helvede. Islamistiske trusler har i dag fået hende til at droppe en elelrs totaltudsolgt koncert i den indonesiske hovedstad Jakarta 3. juni.
Lyt til artiklen

3. juni skulle popikonet Lady Gaga have afholdt koncert i verdens mest folkerige, muslimske stat, Indonesien.

Men koncerten, der ellers var totalt udsolgt, bliver ikke til noget.

Bevægelsen Islamisk Forsvarsfront i Indonesien har truet med at brænde scenen ned, hvis Lady Gaga betræder den, ligesom der har været røster fremme om korporligt at hindre hende i at komme ud af sin flyvemaskine. Islamisterne har blandt andet beskyldt hende for, at hendes påklædning og sexede dansetrin er med til at ødelægge unges moral.

»Hvis vi ser på Lady Gagas baggrund, er det klart, at hun er Satans budbringer, og hun indrømmer det. Hun skader den kulturelle, religiøse og moralske etik gennem sine sange og sceneoptræden«, lyder det fra Salim Alatas, der er medlem af Islamisk Forsvarsfront til AP.

Lady Gaga kommer til København

Lady Gaga og myndighederne i Indonesien havde ellers indgået et kompromis om koncerten, efter at politiet i første omgang havde afvist at godkende arrangementet. Popikonet havde således lovet at nedtone showeet betragteligt - blandt andet ved at klæde sig mindre udfordrende, end hun plejer. Forsikringerne fik politiet i hovedstaden Jakarta til trods betænkeligheder at tillade hende at benytte Gelora Bung Karno Stadion.

2.000 politifolk var sat af til at bevogte Lady Gaga under koncerten.

I forrige uge bragte Lady Gaga sindene i kog hos kristne grupperinger i Sydkorea og på Filippinerne.

I dag kom så meldingen fra Lady Gaga:

»Lady Gagas manager har vurderet situationen fra minut til minut, og som følge af disse trusler vælger hun nu at aflyse koncerten«, hedder det i en pressemeddelelse.

FACEBOOK

Elisabeth Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her