Der er grønt græs, 25 meters svømmebassin, beachvolleybane, legeområde og en stor lagune med kaskadebruser og boblezone for børn i det ombyggede Bavnehøj Friluftsbad, der åbner i næste uge.
Her kan børn og voksne kvit og frit komme for at svømme, bade og boltre sig under åben himmel.








