Arkæologer finder mystiske skeletter under Rådhuspladsen

FUND. Mette Kjelstrup skraber knoglerne fra et spædbarn fra middelalderen fri af jorden.
FUND. Mette Kjelstrup skraber knoglerne fra et spædbarn fra middelalderen fri af jorden.
Lyt til artiklen

For to uger siden kvaste en gravemaskine tilfældigvis et kranium midt under vejarbejdet og omlægningen af ledninger ved Københavns Rådhus. Siden da er skeletterne bogstaveligt talt raslet ud af undergrunden.

LÆS OGSÅ Metro-arkæologer har fundet Christian IV's Østerport

Fredag fandt arkæologer fra Københavns Museum det syvende skelet fra en hidtil ukendt gravplads omkring en meter under H.C. Andersens Boulevard. »Det er et interessant og overraskende fund«, siger Mette Kjelstrup, arkæologen, der fandt skelettet. »Man ved, at der har været en byport og en voldgrav. Den her gravplads vidste vi ikke noget om, og så ligger den tilmed uden for det ældste København, vi kender til«, siger hun. Kan være en pestgravplads Arkæologerne fra museet daterer skeletterne til at være fra mellem år 1000 og 1200. Ved siden af knoglerne har de nemlig fundet skår af østersøkeramik, der er kendetegnet ved at bære vandrette linje- eller zigzagmønstre, der stammer fra netop denne periode i middelalderen. Mette Kjelstrup sidder dagligt på knæ og skraber i jorden knap en meter fra motorstøjen fra H.C. Andersens Boulevard. Et overraskende sted, da tidligere arkæologiske fund har vist, at København i 1100-tallet lå over 100 meter fra stedet, hvor gravpladsen er fundet. »Derfor kan det måske have været en pestgravplads, hvor man begravet de inficerede døde uden for byen. Ellers kan det have været slægtninge til en bondefamilie«, siger Mette Kjelstrup. Andre muligheder går på, at gravpladsen har haft en forbindelse til Københavns ældste kirke, Skt. Clemens, eller en tilknytning til byens ældste markedsplads. Men gravpladsen er i hvert fald kristen. Skeletterne, der tæller både voksne og spædbørn, ligger begravet efter kristen skik, øst-vest-vendt. Det kan dog blive svært at finde ud af, hvordan middelaldermenneskene er omkommet, forklarer arkæologen, da man udelukkende kan analysere knoglerne for betændelse. Der kan dog komme flere skeletter til. Indtil videre har arkæologerne fundet knogler i flere lag i jorden på de godt 10 kvadratmeter, som de omkringliggende fjernvarmerør og stærkstrømsledninger tillader dem at grave i. Interaktive udgravninger

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her