Goddag, Hanne, jeg har set frem til at få en kultiveret snak med dig. »Det ville da være en fornyelse, hvis du har tænkt dig at optræde kultiveret«. Nu har det jo lige været Soldaternes Dag, og på søndag er det så Botanisk Haves dag. Så jeg vil lige høre dig: Where have all the flowers gone? Gone to graveyards everyone. When will they ever learn? »Ja, where have all the flowers gone ... Det er fuldstændig rigtigt. Men blomsterne har ikke forladt Botanisk Have. Her er de i meget rigt mål«. Folk siger jo, at udsigten er blevet meget bedre fra Botanisk Have. Så I må da have kappet hovederne af en masse gevækster. Jeg har tænkt mig at give dig nogle gode råd til at peppe Botanisk Have lidt op. I får vel også af grønthakkeren i den nye finanslov? »Det gør vi sådan set ikke. Vi er jo en del af Naturhistorisk Museum under Københavns Universitet, og vi har fået lovning på, at vores budgetter forbliver urørte i år«. Det lyder herligt. Men det er jo nok en fælde. Jeg synes bare, I godt kunne få brug for at udnytte jeres platform i oplevelsesøkonomien lidt bedre. »Det er jo ikke sådan, at det vil hjælpe vores økonomi, hvis vi stillede en ballongynge op. Det er jo gratis at komme her. Folk kommer jo først og fremmest i Botanisk Have for at få fred og ro. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal have aktiviteter«. Det var da ellers noget af en blockbuster, da den der giftige blomst sprang ud og lugtede af prut midt i sommerferien? »Det må man sige. Der var jo 15.000 mennesker herinde på to dage. Det var så ikke noget, vi tjente penge på. Men vi vil gerne skabe flere af den slags oplevelser«. Så kunne I jo godt udnytte det kommercielt. Det virker ikke, som om I er interesserede i at få en blomstrende virksomhed? »Det har vi sådan set. Der kommer også mellem en halv og en hel million gæster i haven om året«. Men du lover altså flere oplevelsesorienterede, sensationelle gevækster? »Lige nu kan du jo gå en tur i haven med lyrik. Vi har 40 digte, du kan gå og læse. Det er digte om naturen. Det kan du ikke opleve andre steder i landet«. Bortset fra København er Danmark jo ved at være én stor græsplæne. Er det ikke ret åndssvagt at bruge en attraktiv byggegrund midt i byen til det? »Nej, jeg synes det er herligt, vi gør det inde hos os, hvor der er fuld af spændende planter fra hele verden«. Det lyder, som om du selv tror på det? »Gør du ikke det?«. Jeg tror på bierne og blomsterne. »Jamen, det kan også godt bruges til noget. Det er hævet over enhver tvivl«. Det er bedre end: »Besøg Københavns smukkeste oase og kom beriget hjem med spændende historier fortalt af Botanisk Haves gartnere«, som I skriver om Botanisk Haves Dag. »Det lyder ikke interessant?«. Det er alt for vegeterende, Hanne. »Jeg tror ikke, du har ret. Jeg tror, de mere langsomme værdier er ved at få mere plads: meditation, ro ... Der bliver anlagt terapeutiske haver som aldrig før. Haver giver folk fred i sjælen. Der skal ikke være gang i den«. Og, som der også står om Botanisk Haves Dag: »Få mere at vide om dyrkning og formering«. Dét kan jeg forstå. »Det optager jo folk meget«. Det er så anden gang, I har Botanisk Haves Dag. Sådan en kulturbegivenhed som Kulturnatten har man haft i 17-18 år. Hvorfor har det taget jer så lang tid at komme ud af haveslangen? »På Kulturnatten er der virkelig mange, der besøger os. Og det er jo koldt og mørkt i oktober ...«. Det kan jo være, folk tager urter med hjemmefra og bare sidder der i haven og stener for sig selv? »Det kan være. Vi er ikke ude på at kontrollere, hvad folk laver i deres fritid. Men vi har skabt Botanisk Haves Dag, fordi det er bedre på denne årstid. Men det er altså afledt af vores publikumssucces i Kulturnatten«.