»Må man godt komme ind og kigge?«, spørger en nysgerrig mand ved den smalle åbning, der i dagens anledning er lavet i det meterhøje hegn, der i snart et år har omkranset byggepladsen på Israels Plads.
Det er ellers kun for inviterede gæster, da der torsdag eftermiddag er rejsegilde på Københavns Torvehaller, men der er ingen, der tjekker, om man har en invitation.








