»Jesus bli’r født på anden sal i Magasin du Nord«. Du kender sangen. Det er en klassiker. Du kender kritikken. Det er for dårligt: Kommercialismen har infiltreret kristendommen. Sådan kunne man synge i 1980. Sådan sang vi.
Men i dag er situationen lidt en anden. I stormagasiner er det stort set slut med kristen julepynt, for kommercialismen ser ingen fordel i fortsat at være tæt knyttet til det kristne billedsprog. Tværtimod.










