Indrømmet med det samme og straks. Forfatteren Jonathan Littells 900 sider om SS-manden Max Aues liv og levned, mestendels på job i Det Tredje Riges folkemord fra 1941 til 1945, er noget af det mest underholdende læst længe. Max’ jeg-fortællende monolog om egen karriere er en både tragisk og betagende tour de force igennem steder i en geografi af krigsforbrydelser og masseudryddelser. Fra Polen over Stalingrad til Auschwitz og så via Vichy-Frankrig og Paris til crescendo og undergang i det brændende Berlin, hvor vor protagonist sågar bider Hitler i hans ariske næse!
En sjælden grad af troværdighed Alt skrevet med en aura af autenticitet, historisk nerve og velskrevet nærvær, ja vitterlig forbløffende taget i betragtning forfatterens faktiske ungdom og distance til stoffets alder. Ikke kun Anden Verdenskrig, men også mellemkrigstidens ideer og debatter er tegnet med en sjælden grad af troværdighed.

Og med et enormt persongalleri, hvor historiens faktuelle aktører – Himmler, Eichmann og Bormann – blander sig med romanens fiktive personer, anført selvfølgelig af hovedpersonen Max Aue, halvt tysk, halvt fransk og helt igennem, hvad vi ville kalde for en funktionel psykopat.