Der skal være fredagsfest i Prinsessegade på Christianshavn.
Gaden skal lukkes i begge ender fra Vor Frelser Kirke og videre ud mod Holmen i tidsrummet 16-22, og så skal der være musik, gøgl og optræden, og der skal grilles pølser og hygges til den store guldmedalje. Sådan lyder initiativtageren Katrin Dragsteds drøm.








