Du kalder dig selv Prebsi Max. Har det noget med stoffer at gøre? »Overhovedet ikke«. Men du tog meget coke sammen med Thomas Eje og Anders Bircow i sin tid, ikke? »Ja, det har du vel hørt. Men nej, vi tog ikke coke«. Jeg troede, det var derfor, I hed Linie 3. »Det troede du nok. Nej, det er ikke rigtigt«. Linie 3’s opbakning hos folket falder vel proportionelt med, at pensionisterne dør – lidt ligesom Dansk Folkeparti. »Er du meget ung?«. Jeg er 31. »Det er meget ung. Og så har du vel dine oplysninger fra aviserne. Du har aldrig selv været til en koncert, vel?«. Nej. »Hvis du havde, ville du aldrig stille sådan et spørgsmål, for så ville du vide, at det ikke passede. Så ville du sige »Kors i røven«, når du så, at der sad folk fra 80 år og helt ned til syv. Aviserne vil frygtelig gerne skrive om, hvor dårlige vi er blevet, og at vi helst vil spille for de gamle. Men det er som regel skrevet af nogen, der aldrig har set os. Det er interessant«. Hm. Du var en af landets folkekæreste komikere... »Nej, det er jeg sandelig stadigvæk. Det da ved Gud i himlen!«. Men så trådte du frem som den psykopatiske massemorder Poul-Teddy i tv-serien ’Charlot og Charlotte’ i midten af 1990’erne. »Ja, jeg er mange ting. Også psykopatisk massemorder«. Det var Ole Bornedals serie. Han er en mester i at genoplive forliste folkekomikere med roller som onde mordere. Ligesom Ulf Pilgaard i ’Nattevagten’. »Det er rigtigt nok. Det gennemskuede han. Men nu var der ikke tale om nogen genoplivning, for jeg har aldrig været død«. Så nu forsøger du igen som den onde Fagin i musicalen ’Oliver Twist’? »Jeg har faktisk været ond hele denne sæson. Men Fagin er kun en halvskurk. Ikke så ond, som min sidste rolle«. Hvis nu Betty Nansen Teatret havde sat Oliver Twist op i en moderne version, ville Fagin nok have været pædofil. Mendet var nok ikke gået i jeres familiemusical? »Nej, og jeg synes ikke, at pædofili er særlig underholdende. Det ville heller aldrig have været med mig i rollen«. Så du spiller kun ond på en ufarlig familietilpasset måde? »Nej, jeg spiller sgu ordentlig ond. Det er ikke en skid tilpasset. Dickens er jo ikke nogen hyggeonkel. Det ville være klogt at advare sine børn, for der er mord og vold i musicalen«. Men pressemeddelelsen kalder det en familievenlig udgave af Oliver Twist. »Der har vi det igen. Du skal ikke tro på alt, hvad du læser«. Preben, helt ærligt, indrøm dine undergravende motiver. Du udnytter dit Dronning Margrethe-fjæs som Fagin for, at børnene kan se, hvor ondt kongehuset er. Du er jo republikaner! »Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg kan love dig for, at jeg ikke er republikaner«. Men du er kæreste med den kongelige hoffrisør, Søren Hedegaard, ikke? »Hvor har du det fra? Vi er skam lovformeligt gift«. Og ham fik du til at give kronprinsesse Mary pagehår, for at hun skulle ligne den australske husmor, hun i virkeligheden er. Det er subtil aktivisme. »Ved du hvad. Det har jeg ikke noget med at gøre. Vi blander os ikke i, hvad den anden går og laver«. Æv. Jeg troede lige, du var blevet rigtig ond. »Ja, der havde du en god én, men den holdt ikke«. Er det så i det mindste ikke dig, der har dræbt Nanna Birk Larsen? »Bare jeg kunne fortælle dig det. Jeg kender nogle folk i hendes kreds, men jeg har fået mundkurv på og kan ikke røbe mere«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var en decideret institution i København. Nu er han død
-
Elisabet Svane: Messerschmidt har lige tabt, men hvis jeg kender ham ret, ser han det ikke selv sådan
-
Frederiksens ord på det lukkede møde faldt ikke i god jord hos alle
-
Netanyahu kastede ham under bussen. Nu kaster han en bombe ind i valgkampen
-
Mandeforsker: Cornell-sagen har synliggjort et spørgsmål, som fylder alt for lidt i debatten om ’MeToo’
-
Hun blev nægtet retten til at elske. Siden nægtede hun sin datter den samme ret
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Anil Capar
Analyse
Debatindlæg af Tobias Gyldenkerne
Der sidder en følelse i mig af at blive manipuleret
Debatindlæg af Michael Bach Petersen og Jens-Otto Horslund
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
De går efter en Michelin-stjerne. Men en vigtig ting mangler i flere af retterne
Debatindlæg af Kenneth Reinicke