De to kommunale politikere Morten Kabell (EL) og Lars Weiss (S) kunne i aftes på et udvalgsmøde i Teknik- og Miljøudvalget ikke acceptere det ambitiøse idékatalog for Rådhuspladsens fremtid, som forvaltningen i København har udarbejdet.
I de oprindelige visioner for det kommende års budgetforlig havde de to partier eksplicit krævet planer for, hvordan man sikrer et trygt og sikkert natteliv i stræderne ved Rådhuspladsen og herunder hvilke greb, man rent trafikalt skal bruge for at understøtte det.






