0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nordmænd: Så snak dog rent, danskere!

Nordmænd og svenskere kan godt forstå hinanden, men har svært ved at fatte, hvad danskere siger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Mundtlig dansk drukner i utydelige gurglelyde«, skriver en nordmand på den norske tv-station NRK’s hjemmeside. Og dansk er et svært sprog at forstå, hvis man ikke er vokset op med det.

Det bekræfter en ny norsk undersøgelse om sprog og medievaner i Skandinavien. Godt 2.400 nordmænd, svenskere og danskere er blevet spurgt, i hvilken grad de har problemer med at forstå hinanden – og samtalen mellem de tre nabolande flyder åbenbart ikke så let. Nordmænd forstår svensk, men ikke mundtlig dansk. Svenskerne forstår norsk, men ikke dansk. Og danskerne forstår stort set hverken norsk eller svensk.

Men det er ikke kun, fordi dansk har bevæget sig væk fra norsk og svensk, at vi har forståelsesproblemer. Det er også, fordi man hører hinandens sprog sjældnere end før – blandt andet på tv. Således svarede et flertal af de adspurgte i undersøgelsen, der blev præsenteret på en konference i Bergen i sidste uge, at nabo-tv-kanalerne ikke er noget, man zapper hen til. »Det handler om, at folk skal møde disse sprog i hverdagen, og det kunne være med til at hjælpe på sprogforståelsen og sænke paraderne, hvis man sørgede for, at de findes i tv-kanal-udbuddet«, siger Bodil Aurstad, der tilføjer, at det ofte er blevet foreslået, at der skulle etableres en fælles nordisk kulturkanal. »Men hvis jeg skal være helt ærlig, ville det jo bare være dig og mig, der ville gå ind og se den. Unge mennesker går ikke ind på en kanal, hvor de ikke i almindelighed færdes«. I Dansk Sprognævn mener man, at der skal sættes langt tidligere ind i folkeskolen med undervisning i nabosprogene i stedet for som i dag at introducere dem på et så sent tidspunkt i forløbet, at eleverne er »forholdsvis store og har hovedet fuldt af pubertetstanker«, som Sabine Kirchmeier siger. »Man skulle allerede i 1. og 2. klasse begynde at arbejde med de nordiske sprog. Nabosprogsfornemmelsen kan være en rigtig god start til at forstå de mekanismer, der er på spil, når man lærer fremmedsprog, og dermed være en god forberedelse til at lære engelsk og andre sprog senere hen«, siger hun. I bund og grund handler det om vilje og lyst til at forstå hinanden – og gøre sig selv forståelig, mener begge eksperter. »Hvis ikke man har den lyst fra skolen, får man den heller ikke, når man bliver voksen. Vi ser allerede i dag, at lysten til fremmedsprog er meget på retur – der er ekstremt faldende interesse for sprog som tysk og fransk, italiensk og russisk. Vi er dovne og tror, vi kan klare os på engelsk«, siger Sabine Kirchmeier.













FACEBOOK

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter