Sommeren havde sænket sig over Amsterdam, og på det anerkendte kunstakademi Gerrit Rietvel var eleverne parat til at tage hjem til hver sit hjørne af Europa og holde ferie. Næsten da. For de unge kunststuderende havde stillet hinanden en opgave: Når ferien var ovre, skulle de hver især lave et lille projekt om deres sommer til et fælles magasin.
Magasinet blev aldrig til noget. Men en af eleverne, danske Mads Vind Ludvigsen, kunne ikke helt slippe projektet, da han kom tilbage på skolen.
Sommeren over havde han tænkt en hel masse på vindretninger, vejrforhold og sten, der slog smut på glitrende vandoverflader. Så da han skulle afslutte sin uddannelse med et afgangsprojekt, tog han fat på de 70 strandsten, han havde samlet på stranden på Als den sommer. Og sådan gik det til, at Mads Vind Ludvigsen blev kendt som Smut-Mads.
Den perfekte smutsten
»Det begyndte at stikke helt af for mig der. Jeg blev besat af at lave den perfekte smutsten. Den, som bare kan smutte og smutte og smutte hen over vandet«, fortæller Mads Vind Ludvigsen og kører sit seneste bud på perfektion rundt i hånden.
En ufo-lignende betonsten på præcis 96 gram.
Det er tirsdag morgen, og vi står i hans værksted i en gammel lagerhal på Carlsberg. Huskesedlen på bagvæggen minder om, at der skal bygges sejrsskamler og males bannere inden på lørdag, og bag os ligger en bunke sten til tørre ved siden af et stykke A3-papir med røde sprittuschbogstaver.
»Pas på! Smutsten tørrer her«, står der.
Om fire dage skal det hele være klar. 500 stort set identiske smutsten skal ud og danse på bølgerne i Christianshavns Kanal, når det første københavnermesterskab i smut i mange, mange år finder sted lørdag eftermiddag. De seneste to år har Mads Vind Ludvigsen fået feriegæsterne i Tisvildeleje til at slå smut med specialfremstillede sten, men nu rykker konkurrencen ind i bybilledet. For som han siger:
»Når man har arbejdet så længe på en sten, er det jo ærgerligt, at der ikke er flere, som får glæde af den«.
»Hej, det er Smut-Mads«
Og Mads Vind Ludvigsen har vitterlig arbejdet længe på sin sten. Han har slebet, pudset, hamret og rørt sig igennem et utal af materialer for at finde frem til den perfekte smutsten.
Der var den i ler, som han formede i hånden, dyppede i glasur og fik brændt i keramikeren Peter Glads ovn. Den, som var lavet af kokos. Den, som har en spiral ridset ind i bunden, fordi det måske, måske ikke, gør den mere effektiv på havoverfladen.
Og så er der den nye model, som Mads Vind Ludvigsen forsigtigt hamrer ud af sin form og dypper i vand, inden den bliver lagt til tørre. Med sine afrundede kanter og flade bund burde den kunne slå rigtig mange smut på Christianshavns Kanal på lørdag, fortæller han.
DET SKER OGSÅ I WEEKENDEN:
Men jagten på den perfekte sten er langtfra ovre. Tværtimod er smut blevet en slags arbejde for den unge kunstner, som konstant kommer på nye ideer til, hvordan kan han udvikle sit projekt.
Lige nu går han for eksempel og tænker lidt på, om man mon kunne lave noget indendørs banesmut. Om han burde producere en årgangssten. Eller hvad verdensrekordholderen i smut, Russ Bryars fra Pennsylvania, mon ville sige til at få en specialfremstillet smutsten sendt med pakkeposten.
»Jeg ville gerne leve i en verden, hvor der var et årligt smutstævne, som udviklede sig år efter år, ligesom en forvandlingskugle. Kanalsmut det ene år, smutstensarena et sted i Nordvest det andet. Det bliver ikke mig, som står i Tisvilde og leger smutceremonimester på samme måde år efter år«.
Når der ikke lige er et smutstævne, som skal arrangeres, maler Mads Vind Ludvigsen blandt andet billeder og skaber linoleumstryk. Men smutstenene rumsterer altid rundt et sted i baghovedet.
Når han møder nye mennesker til en fest, og de taler om deres børn, taler han om sine sten. Og da han efter interviewet ringer med nye oplysninger om stævnet i Christianshavns Kanal, er det ordene »Hej, det er Smut-Mads«, som indleder samtalen.
Han smutter folk sammen
At smut blev hans levevej var et helt bevidst valg.
»Da jeg kom tilbage fra Amsterdam, tænkte jeg meget længe over, hvad jeg kunne lide at stå op til om morgenen. Så jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville fortsætte med at smutte og tjene mine penge ved at arbejde som handikaphjælper ved siden af«.
Når sommer bliver til efterår, bruger Mads Vind Ludvigsen sin tid på at arrangere snelygtefestival på søen i Ørstedsparken. Fælles for smutstenene og snelygterne er, at de er med til at bringe deltagerne sammen på tværs af klasseskel, aldersgrænser og andre grupperinger, fortæller han.
»For mig er pointen ved smutsten, at de for en stund tager os væk fra hverdagen. Vi lever i vores egne små celler i dag og har så meget fokus på karriere og succes, at der knap nok er tid til refleksion og fællesskab. Så jeg vil gerne skabe nogle rum, hvor man kan grine og hygge sig sammen. Det er en af mine største drømme som kunstner«.
Den gamle smutarm
Det var omtrent det, der skete, da Mads Vind Ludvigsen sidste sommer arrangerede det første danmarksmesterskab i smut på Tisvildeleje Strand som del af byens årlige kulturuge, Kanonhalløj.
»Alle kom. Der var de midaldrende mænd, som stod og testede den gamle smutarm, inden konkurrencens start. Og så var der de helt små, som bare kylede en sten ud i vandet. Jeg må indrømme, at mit hjerte blødte lidt ved det syn. «Burde man egentlig indføre en aldersgrænse?«, tænkte jeg. Men pointen er jo netop, at alle skal have lov til at være med«.
LÆS OGSÅ
I morgen vil op mod 100 københavnere mødes ved Christianshavns Kanal og dyste om at blive Københavns bedste smutter. Men arbejdet med smutstenene stopper selvfølgelig ikke der. De kommende måneder skal Mads Vind Ludvigsen have hjemmesiden Smutsten.dk op at stå og holde flere møder med Teknologisk Institut, som hjælper ham med at finde frem til formlen på den perfekte smutsten.
Mange mener, at det er selve jagten på en god strandsten, der er pointen med smut. Hvorfor skal stenen være så perfekt?
»For mig er det interessante ved at slå smut er at se stenen hoppe. Man er så intenst til stede, mens det sker. Og jo mere perfekt stenen er, jo flere gange hopper den. Jeg ved da godt, at der er nogle smutpuritanere rundt omkring i verden, som mener, at det ikke gælder, hvis man selv laver sin sten. Men det vil jeg skide på«.
Ikke det nye minigolf
Mads Vind Ludvigsens personlige rekord er 34 smut. Eller 33, for »det første pjask tæller jo ikke med«. Han drømmer om, at flere begynder at gå op i smut på samme måde som ham.
»Smut er stadig en fritidsting herhjemme. Men det kunne være fedt, hvis der dukkede nogle champs op. Nogle, der går op i det med liv og sjæl. Der findes ikke ligefrem en Dansk Smutspilsunion. Faktisk er det kun mig, der dyrker det lige nu«.
Du tager dine sten ret alvorligt. Har du aldrig været bange for, at andre bare ville opfatte dem som en joke?
»Jo, helt vildt! For det kan meget nemt gå hen og blive en gimmick. Det nye minigolf, det nye hackysack. Og det gider jeg ikke. Jeg vil ikke være en cirkushest, som bare står og laver smutsten til folket. Der skal være en pointe, en kommentar i det. Omvendt forventer jeg heller ikke, at folk tager det lige så seriøst som mig«.
Mads Vind Ludvigsen tager en stor tår kaffe og griber sin hammer. En form med 28 nye smutsten er ved at være tør og klar til at blive hamret ud i verden. Om et par dage skal de vise, om de virkelig er verdens bedste smutsten.
fortsæt med at læse
