Rundt omkring i København kan man på skiftende adresser for tiden støde på en sortmalet boks og en gruppe ivrige personer, der forsøger at lokke forbipasserende til at træde indenfor.
Det er Nørrebro Teater og holdet bag den kommende teaterkoncert 'København', der gerne vil have personlige bidrag som inspiration til det musikalske portræt af byens skæbner. Til gengæld deltager man i lodtrækningen om billetter til forestillingen, der har premiere 21. september.
Inde i boksen I boksen er der nemlig installeret et kamera, og det man siger bliver optaget og både brugt til den konkrete udvikling af koncertens dramatiske forløb og som en del af forestillingens univers på Facebook og teatrets hjemmeside.
SEBekendelserne på YouTube (eksternt link)
Indtil videre har de besøgende i boksen bidrag med historier om for eksempel Distortion, racisme og makrelmadder.
Bekendelsesboksen har allerede været placeret på Gammeltorv, Vor Frue Plads, Christians Havns Torv, Sankt Jakobs Plads, Sankt Hans Torv og Halmtorvet og masser af københavnere - og nysgerrige turister - har givet et bidrag.
Tearterkoncertens 23 sange udvalgt fra 100 års musikhistorie synges og dramatiseres af skuespillerne Cecilie Stenspil, Laus Høybye, Trine Pallesen, Tom Jensen og Jannie Faurschou.
På setlisten er blandt andet 'København' (2011) af Ulige Numre, 'Forelsket i København' (1960) af Bent Fabricius-Bjerre og Volmer Sørensen og 'Malene' (2008) af Sys Bjerre.
fortsæt med at læse










