Underjordisk kultur
’Rethink’ hedder temaet, når Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017.
Og initiativerne, der skal få byen til at leve op til sine egne ambitioner, er allerede i gang. Et af dem udforsker netop nu, hvordan en række attraktive, men forladte adresser i Aarhus kan blive byens nye scener for alt fra elektronisk musik til digtoplæsning.
Kulturredaktør: Aarhus er en provinsby, som nægter at tage provinsen på sig Tro ikke, det er dig, der har overset en masse forladte huse i centrum af Aarhus. Du har garanteret fint styr på gadebilledet i din by. Adresserne er nemlig underjordiske. Under vejbelægning og etageejendomme huser Aarhus 312 rør- og kuppelformede bunkere, hvor tudser og edderkopper har haft mørket for sig selv, siden atomfaren trak sig tilbage. Nu er en række af dem taget op til genovervejelse, og i denne og næste uge bliver de udforsket kulturelt af blandt andet elever fra arkitektskolen, Dansk Institut for Elektronisk Musik og en lang række installationskunstnere.








