En davidsstjerne dekorerer det røde murværk over metalporten ind til begravelsespladsen på Møllegade.
Indenfor står række på række af flade grå gravsten i forskellig størrelse og stritter i forskellige vinkler. Det pibler frem med grønt fra neden, gamle træer omslynget af efeu strækker sig mod himlen, og der gror mos på de gamle sten med hebraiske tegn.








