»Det var 6. august i år, og jeg havde lige afleveret mit speciale på moderne kultur og kulturformidling, som bestod af ep’en ’Dancing on Gold’. Sammen med nogle venner var jeg taget ud på Taxa på Nørrebro for at fejre det, og på et tidspunkt faldt snakken på Cat Power, hvis følsomhed og indlevelse jeg havde været meget inspireret af i mit arbejde med ep’en«.

»Hun spiller jo i København i morgen«, fortalte min veninde, og med det samme ærgrede jeg mig helt vildt. For jeg havde ikke nået at få billet. Det havde jeg fuldstændig misset, fordi jeg havde siddet begravet i det speciale.