For læsere, der med interesse har fulgt Peter Øvig Knudsen-sagen om ophavsret og filmatisering af hans bestsellere om Blekingegadebanden, er der både godt og dårligt nyt:
Det gode er, at føljetonen fortsætter. Det dårlige er, at juraen efterhånden er ved at blive indviklet. I hvert fald omfatter sagens nyeste kapitel syv-otte siders juridisk kampsport, om end konklusionen er klar nok: Det Danske Filminstitut siger nej til Journalistforbundets og Øvig Knudsens krav om aktindsigt.
Lige så klart er det dog, at Journalistforbundet nægter at tage det nej for et nej. Forbundet agter at køre sagen videre – nu som en klagesag i Kulturministeriet.
Zentropa vil basere film på en anden bog
Sagen handler om filmrettighederne til Peter Øvig Knudsens storsælgende bøger om Blekingegadebanden. Efter nogle mislykkede forhandlinger mellem forfatteren og filmselskabet Zentropa om et tidligere fællesprojekt har Zentropa i stedet søgt filmstøtte til en film, baseret på en anden forfatters viden om de berømte, politisk motiverede røvere.
Det har fået Journalistforbundet og Peter Øvig Knudsen til at forlange aktindsigt i alle dokumenter, der har med instituttets støtte af Zentropa-filmen at gøre.
Peter Øvig har indgået aftale med DR om film Peter Øvig Knudsen har selv, oven på de kuldsejlede Zentropa-forhandlinger, indgået en aftale med DR og et svensk produktionsselskab om en tv-serie om Blekingegadebanden.
Journalistforbundet bygger sin klage på, at interessen for den tv-serie kan nå at fordampe, længe inden serien bliver færdig, hvis Zentropa som planlagt lancerer en film om samme bande.
Peter Øvig Knudsen vil altså miste muligheden for selv at få noget ud af sit arbejde, mener Journalistforbundet, der har forlangt aktindsigt i forhold til den planlagte films manuskript for at se, om Peter Øvig Knudsens rettigheder krænkes.
Fortrolige oplysninger
Når Filminstituttet har sagt nej, sker det ud fra en betragtning om, at Peter Øvig Knudsen slet ikke er part i sagen om filmstøtte. Desuden vil aktindsigt give ham adgang til fortrolige oplysninger om manuskriptet og konkurrencefølsomme oplysninger om forretningsforhold og økonomi, hedder det i begrundelsen. Filminstituttet sagde også i sag om Guldbrandsen-film Filminstituttet sammenligner sagen med et afslag, instituttet gav sidste år: Da bad flere journalister og andre borgere om aktindsigt vedrørende manuskriptet til Christoffer Guldbrandsens omdiskuterede film, ’Den hemmelige krig’. Men da dokumenterne indeholdt private overvejelser om bl.a. arbejdsmetoder og kildevalg, afslog Filminstituttet at udlevere papirerne. Zentropa fik manuskriptstøtte i 1998 »Hvis manuskriptforfatterne ikke kan sende ind til os uden at risikere, at vi udleverer det, så får vi ikke noget ind«, uddyber jurist i Filminstituttet, Søren Henrik Jørgensen, der også betoner, at Zentropa allerede i 1998 og 1999 modtog manuskriptstøtte til et projekt om ’Blekingegadegruppen’.
Et projekt, der ikke blev til noget, men viser, at Peter Øvig Knuden ikke har været ene om at interessere sig for Blekingegadebanden.
Journalistforbundet: Markedsføringsret kan være krænket
Journalistforbundet medgiver, at det er »muligt, at der ikke er en ophavsretsmæssig krænkelse i Zentropas projekt« – Zentropa bruger med andre ord ikke nødvendigvis nogle af Peter Øvigs unikke beskrivelser. Men til gengæld kan der være tale om en krænkelse af markedsføringsretten, mener forbundet:
Zentropa-projektet kan muligvis krænke Peter Øvigs ret til selv at udnytte sine bøgers filmiske potentiale. Forbundet har derfor anket afgørelsen til Kulturministeriet i håb om at få adgang til oplysninger om, hvilken film der er på vej.
