Hvad skal man overhovedet bruge en festuge til? »Jeg er ansat til at gøre Aarhus til en sjovere og bedre by at besøge og komme i og bo i, men festugen kan også bruges til at opleve andre vinkler på de ting, vi har vænnet os til. Vi laver for eksempel om på byrummet (med bl.a. vandlærred, skurby og sandstrand, red.), vi prøver at lave om på koncerterne og i det hele taget lægge nye vinkler på alting. Man kan med andre ord få et tilbud om at prøve af, om noget er sjovere eller bedre – og så kan man lade det ligge, hvis man ikke synes, det er sjovere og bedre. Når det kun er 10 dage, kan man jo hurtigt pakke det sammen igen, hvis det ikke er noget«. Hvorfor ikke sprede kulturtilbuddene jævnt ud over hele året? »Fordi i og med at vi samler det, kan vi generere en masse interesse på en gang. Det er vigtigt, at også folk uden for Aarhus lægger mærke til, at her sker noget, og det er lettere at gøre opmærksom på med et stort brag. Men det er også vigtigt, at det, vi laver, afsætter et vandmærke i hverdagen, så det afføder nogle nye ting i løbet af året«. Ville Aarhus egentlig ikke være præcis lige så levende en kulturby uden en festuge? »Det kunne jo komme an på en prøve: Man kunne prøve at lukke festugen og se, hvad der sker. Jeg synes, at vi er med til at rejse en masse liv og inspiration, og det er også os, der identificerer byens vækstlag. Uden for festugen findes der ikke den her store scene, som festugen jo er, og som vækstlagene kan træde frem på. Vi har power til at invitere dem ind, så folk kan få øjnene op for, at de er her og kan noget. De laver ting i løbet af hele året, og det er ikke os, der skaber dem. Men vi kan identificere dem og give dem en scene«. Hvad er du mest bekymret for her på den første af 10 festdage? »Jeg er altid voldsomt bekymret for vejret! Det er alfa og omega. Erindringen om, hvorvidt en festuge var god eller dårlig, hænger altid sammen med, hvordan vejret var. Vi laver en masse ude i byrummet, og hvis det regner eller blæser væk, bliver det let mere kedsommeligt« .Hvor lægger du snittet: Vil du give det lokale kulturliv et løft, vil du præsentere kunst og kultur udefra, vil du aktivere borgerne eller give byen rammerne for en glad gadefest? »Det sidste har jeg skåret væk: Det er ikke bare en glad gadefest. Det, vi arbejder allermest med nu, er at skabe sammenhæng mellem det lokale, det nationale og det internationale kulturliv. I vores filmtiltag med ’Aarhushistorier’ arbejder for eksempel den danske instruktør Jonas Elmer sammen med den amerikanske rockmusiker John Parish om en film, som et aarhusiansk produktionsselskab laver, og det er et spændende samarbejde«. I får ofte kritik for ikke at trække de store musiknavne til, sådan som f.eks. Herning og Horsens kan det. Hvad mener du om den kritik? »Jeg mener, at de er meget bedre end os til at gøre det, og at vi skal lade dem gøre det, de er knaldgode til. Vi skal lave noget, der er væsentligt, og som folk kan identificere sig med her i byen. Og så er det absurd med forventninger om, at vi skal trække store navne til byen: Vi har 20 millioner kroner på årsbasis. Det kan man ikke hyre store orkestre for. Så er der i hvert fald kun festuge hvert andet år«. Hvordan fornyr en festuge og en festugedirektør sig? »Jeg er heldigvis født med at være et totalt rastløst gemyt. Og så fornyr jeg mig ved at tage ud i verden og møde kunstnere ude i verden og ved at følge med i Aarhus og se, hvad der foregår i vækstlaget, hvor de nye ting kommer fra. Det er måske den fineste eksistensberettigelse, vi har: at give liv og plads til de ting, der rører sig i byen«.