Fredag aften er murene om Aarhus’ indre torve ved at vælte under presset fra de mange, der kiler sig ind mellem musik og ølhaner. Og lørdag morgen flyder Store Torv med tomme plastbægre.
Aarhus Festuge er godt i gang, og målt på mængden af fossende fadøl kan festen stå mål med enhver byfest.








