»Jeg var nok syv år gammel, første gang jeg for alvor mødte København.
Som barn boede jeg i Avedøre, men mine forældres ven Poul havde en tæppeforretning, der lå i passagen mellem Vimmelskaftet og Kompagnistræde. Og der var min mor og jeg inde for at besøge ham en hverdag – det må have været omkring 1974.
Dengang stolede man jo på sine omgivelser, så jeg blev bare sluppet løs. Først gik jeg op til Strøget, drejede til højre og havnede på Amagertorv. Der var så meget at kigge på der.
Det skæve på Amagertorv
De unge, som sad og hang på kanten af Storkespringvandet. Sælgerne, som solgte bananer fra de gamle bananbåde. Der var også en, som sad og tegnede noget på asfalten, kan jeg huske.
Og jeg så en fyr, som havde syet et Slade-mærke fast på sin cowboyjakke. Amagertorv var i det hele taget fuld af sjove, skæve mennesker dengang. Det var noget helt andet end hjemme i Avedøre.
Københavnerfortællinger: Taxachauffør blev forfulgt af skaldet mand i sort AudiBygningerne var også noget helt andet, end det jeg kendte hjemmefra. I Avedøre var det jo bare villaer, og de så meget ens ud. Her var der hele tiden noget nyt at kigge på.
Jeg kan huske, at jeg især blev meget fascineret af den bygning, som i dag huser Café Norden. Den var så majestætisk. Mens jeg stod og kiggede op på den bygning, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville være københavner en dag.
Overvældende tæppebutik
Efter lidt tid gik jeg tilbage til tæppebutikken og fik en sodavand af min mor. Da jeg havde drukket ud, gik jeg ud i byen igen. Denne gang drejede jeg til venstre, da jeg nåede op til Strøget. Og så kom den helt store åbenbaring.
For når man som jeg var vant til legetøjsforretningen på Hvidovrevej og så pludselig stod foran Thorgreen Legetøj på Strøget… Hold da fest! Det var jo som at gå fra en walkman til Spotify!
Københavnerfortællinger: Madkunstner fandt hemmelig have i vinternattenUdvalget og udstillingen var helt fantastisk der. Jeg kan for eksempel huske en togbane, som var kæmpestor. Meget større end den på Hovedbanegården.
Det var helt overvældende. Da jeg kom tilbage til tæppebutikken og fortalte min mor om min oplevelse, gav hun mig en 10-kroneseddel at snolde for. Jeg tog den i lommen og løb tilbage til Thorgreen, hvor jeg købte en samlemodel. Vistnok af en flyvemaskine, en tank eller sådan noget. Det var det helt store dengang.
Urban explorer
Det var nok den dag, jeg blev det, man siden begyndte at kalde for en urban explorer. Siden dengang har jeg gået på opdagelse i København. Da jeg blev lidt ældre, begyndte jeg selv at tage ind til byen med mine venner.
Så gik vi op og ned ad Strøget og tog efterhånden også afstikkere til for eksempel Vesterbro. Og da jeg i 1980’erne flyttede hjemmefra og rykkede ind i en lejlighed på Vesterbro, plankede mine venner og jeg den ind gennem et hul i hegnet til de gamle, forladte bygninger, som lå i bydelen dengang.
Vi ødelagde aldrig noget og kunne heller ikke finde på at stjæle. Vi gik bare på opdagelse i vores by.
København er blevet for ordnet
I dag er det sværere at gøre den slags i København. Byen er blevet for ordnet til, at man kan gøre, som vi gjorde dengang. Men jeg lægger stadig mærke til nye detaljer ved København hver dag.
Måske fordi jeg altid sørger for at kigge op – nøjagtig ligesom jeg gjorde den dag, jeg opdagede den majestætiske bygning på Amagertorv for første gang.
For det er der, oppe over første sal, de sjove detaljer gemmer sig. I hvert fald i indre København«.
fortsæt med at læse
