I næsten et år har den ende af Vesterbrogade, der støder op til Rådhuspladsen, været under belejring af vejarbejdere. I perioder døgnet rundt.
Den korte, brede strækning, der slutter ved Bernstorffsgade og går under betegnelsen Vesterbro Passage, er nu endelig færdig. Nu er der mere plads til de mange tusinde fodgængere og cyklister, der dagligt færdes her. Og så er her blevet rarere at opholde sig med bænke og træer på begge sider af vejbanen.






