Fra på tirsdag bliver det lidt mindre farligt at åbne for sit fjernsyn. Man risikerer ikke længere at få udfordret sit verdensbillede af de provokerende typer fra Ungdomsredaktionen.
De har været fast inventar på DR siden 1960’erne. Nu flytter de hjemmefra. Men Ungdomsredaktionen bliver hverken voksen eller hjemløs. Den flytter bare over på internettet, hvor den fremover optræder under navnet Pirat TV.










