500 år: Flådens helte sikrer Danmark mod pirater

Søværnet. Den danske flådes opgaver grundlæggende er de samme, som de altid har været: at hævde dansk suverænitet i danske farvande.
Søværnet. Den danske flådes opgaver grundlæggende er de samme, som de altid har været: at hævde dansk suverænitet i danske farvande.
Lyt til artiklen

En dag i december 1717 lastede Peter Tordenskjold sine ejendele på et fartøj af uvant beskedne dimensioner, en hukkert. Han kastede fortøjningerne og gled væk fra den norske kyst. Kursen blev sat sydpå mod Danmark. Med i bagagen havde søhelten et par velvoksne fiaskoer – to mislykkede angrebstogter – som han gerne ville forklare for kongen nede i København. Han havde også sin tamme bjørn med sig. Den følgende formiddag blev hans skib passet op af en svensk kaper med 16 kanoner. Tordenskjolds hukkert var kun udstyret med to små kanoner, men dem begyndte han at fyre løs med. Svenskeren svarede igen. Hvis hukkerten fik en fuldtræffer, ville det være ude med den. Men det lykkedes Tordenskjold at undvige. Efter fem-seks timers buldrende kamp var hans skib dog så hullet og laset, at den svenske kaperkaptajn gav danskeren valget imellem at overgive sig og blive »massakreret«. Peter Tordenskjold mente nu, at der også eksisterede en tredje mulighed ... Drabelige anekdoter Sådan kunne man vel godt indlede en artikel om den danske flådes 500-årige historie. Med en dosis blod, kanontorden og salte skumsprøjt. Man kunne også gøre det på 117 andre måder. Flådehistorien er proppet til randen med drabelige anekdoter om helte og eventyrlige søslag. Så hvad pokker vælger man ud? Det skal handle om dette meget lille land, der er omgivet af så forbløffende meget vand, at dets historie i høj grad har udspillet sig på dækket af et skib. Ofte et krigsskib. Man kunne jo også indlede i nutiden. For eksempel ved at stikke hovedet indenfor i et lokale på Søværnets Officersskole ude på Holmen, hvor flådechefen sidder og venter bag et blankpoleret bord. »Velkommen«, siger kontreadmiral Nils Wang. England stjal hele flåden Han er en energisk mand i kortærmet hvid officersskjorte. De seneste fem år har han været chef for Søværnets Operative Kommando.

Uden for vinduet knejser den enorme kran, kong Frederik V byggede i midten af 1700-tallet. Den blev brugt til at rejse krigsskibenes master. Og den kran har været vidne til lidt af hvert. For eksempel så den slukøret til, mens englænderne i 1807 stjal hele den danske flåde. Den begivenhed er søværnet vist aldrig helt kommet sig over. I hvert fald bliver Nils Wang en anelse mørkere i blikket, hver gang samtalen strejfer flådens ran. »Englænderne var bange for, at vi ville vælge den forkerte side i Napoleonskrigene. Så de sejlede af sted med det hele. Det satte en stopper for den danske flåde. Derefter startede man fra bunden«, siger kontreadmiralen. Kan du sige noget om, hvordan flåden er blevet opfattet gennem tiderne?Kun Gud står over flåden Nils Wang svarer ved at citere rigsråd Anders Bille, som i 1645 karakteriserede flåden på denne måde: »Næst efter Gud den almægtiges nådige forsyn hviler Kongerigets velfærd, sikkerhed og styrke på Flåden«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her