Der stod en halv snes mænd og nogle få kvinder i små grupper og talte sammen med dæmpede stemmer.
De var alle i mørkt tøj. Ingen af dem rørte ved fadene med frugt eller de blanke termokander med kaffe. Noget var galt. Måske stod det virkelig så sløjt til med verdensøkonomien, som man sagde? »Måske skulle vi have taget noget andet tøj på«, hviskede fotografen. Vi var afgjort mere casual påklædt end resten af forsamlingen, men jeg havde ærligt talt ikke regnet ud, at det var en begravelse, vi skulle til. Folk begyndte at sive ind i en sal med sorte marmorsøjler, som bar en imponerende kuppel. Salen var indrettet som et lille teater med tilskuerpladser og en scene, hvor der var opstillet en prædikestol. På dén stod en duknakket mand med hvidt hår og uindfattede briller.
