De fleste skoleelever kender forfatteren Tom Kristensens berømte digt 'Angst' fra romanen ’Hærværk’, som rummer de flittigt citerede og brusende ord om at »længes efter skibskatastrofer og pludselig død«, men efter fundet af hidtil ukendte strofer, skal litteraturhistorien skrives om.
Det viser sig nemlig, at digtet oprindelig havde syv strofer og ikke kun de tre (plus en), som kendes fra ’Hærværk’.








