Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Kåre Viemose (arkiv)
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unik computerspilsamling risikerer at ende i udlandet

Spilmuseet i Ikast har opgivet at samarbejde med danske myndigheder.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden Spilmuseet i Ikast i forrige uge annoncerede, at de vil give deres unikke computerspilsamling til udlandet, har der været bud efter samlingen. Både fra USA, Tyskland, Sverige og Danmark har flere henvendt sig, ligesom der har været en enkelt henvendelse fra Østrig.

Museet er i dialog med flere af institutionerne – primært universiteter og museer – om samlingens fremtid, forklarer Rune Keller fra Spilmuseet, der ikke vil fortælle yderligere på nuværende tidspunkt.

Fakta er dog, at de to ildsjæle bag den store samling – Rune Keller og hans far Eddie Keller – har fået nok af at søge om officiel anerkendelse hos den danske stat, som de ikke mener lever op til deres ansvar, og derfor vil de give samlingen til »mere fremsynede lande«.

»Det er grundlæggende en statslig opgave, som vi ikke kan varetage som privatpersoner til evig tid«, siger Rune Keller.

»Det er ligesom med filmmediet og rockmusikken: I starten er der ingen myndigheder, der tager en ny kulturform alvorligt. Det er historien, der gentager sig«.

Gennem 12 år har far og søn opbygget en samling, der muligvis er verdens største. I hvert fald fylder de mere end 10.000 spil, 500 konsoller og computere, 4.000 arcadespil, 1.400 arcademaskiner og 2.000 controllere over 5.000 m2.

LÆS OGSÅ

Tankegangen bag det hele er at bevare computerspil, så nye generationer kan opleve vores digitale kulturhistorie i original form. I sidste uge fik Rune og Eddie Keller Juryens Specialpris ved Producentforeningens uddeling af SpilPrisen for »en uvurderlig indsats med at samle og bevare 40 års spilhistorie«, som begrundelsen lød.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden 1998 har Det Kongelige Bibliotek haft den statslige opgave at indsamle og bevare computerspil for eftertiden. Det har biblioteket for størstedelens vedkommende gjort ved at gemme data fra spil, så de i fremtiden vil kunne emuleres, altså vises på en moderne computer.

Det er en tilgang, som ifølge Spilmuseet er »en hån over for spilmediets essens«, ligesom de fremfører, at Det Kongelige Biblioteks indsamling har været mangelfuld.

Brændte ildsjæle
Pernille Drost, der er nationalbibliotekschef, afviser, at Det Kongelige Bibliotek ikke har indsamlet, hvad de skulle.

»Vi følger internationale standarder i samarbejde med udlandet, og vi er ikke i tvivl om, at vi gør det på den rigtige måde. Det er ikke vores opgave, at vi skal have alt, hvad der distribueres af spil«, siger hun. Om de gemte spil også kan afspilles om hundrede år, kan hun ikke garantere, »men det er der ingen, der kan. Digital bevaring er sindssygt komplekst«, siger hun.

»Jeg er enig med Spilmuseet i, at spil er et medie og en udtryksform på samme linje som litteratur, og jeg kan godt forstå, at de kan blive dybt frustrerede, når de står med deres livsværk. Men det er en kulturpolitisk beslutning, som ligger hos politikerne«. Spil som andenrangskultur

Hos de danske spiludgivere, der er samlet i Multimedieforeningen, ser formand Morten Nielsen flytteplanerne som et tab for Danmark og som et billede på, at selv om politikere siger, at computerspil er vigtige både som forretning og kultur, bliver det ofte behandlet som andenrangsprodukter. »Det kan være, at det skyldes manglende indsigt, men spil rammer alle mennesker og platforme i dag. Det er en del af vores kultur og vores fælles arv. Skal man lære noget om, hvad der har ført os frem til i dag, er det også nødvendigt at bevare fortiden«.

LÆS OGSÅ Spilmuseet fortæller, at de for over et år siden fik lovet et møde af kulturministeren, men det er aldrig blevet fulgt op. Fra ministeriet lyder det nu, at kulturminister Marianne Jelved (R) ingen kommentarer har til sagen om Spilmuseet. Det har Venstre til gengæld, og kulturordfører Michael Aastrup Jensen kalder Spilmuseets samling for »fuldstændig hamrende unik«, ligesom han har noteret sig, at planerne om at eksilere samlingen har tiltrukket opmærksomhed i internationale medier. »Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at holde samlingen på danske hænder«, siger han. Når medieforhandlingerne går i gang, vil Venstre arbejde for, at flere public service-kroner går til computerspil, og Aastrup Jensen ønsker, at en del af de penge skal gå til Spilmuseet, der ifølge ham har udfyldt en vigtig opgave, der går ud over Det Kongelige Biblioteks. »Det er vigtigt, at vi har hele spektret med. Men vi er under tidspres, for de vil afhænde det inden sommer, og det ville være et kæmpe tab for dansk kulturarv. Hos Socialdemokraterne vil kulturordfører Troels Ravn undersøge sagen, for »umiddelbart kunne sådan et museum godt have sin berettigelse«, som han siger. Spilmuseet vil jo flytte i erkendelse af, at politikerne nok har luftet deres gode vilje, men reelt intet gjort i løbet af de 12 år, museet har eksisteret. Vil I rent faktisk gøre noget?»Min opfordring er, at vi kulturordførere forpligtende sætter os sammen og finder ud af, om det her museum skal ind i folden. Det er nemt at love penge, men svært at finde dem, for så skal der ske en omfordeling«.






Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden