Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Altafgørende. Museet Louisiana får støtte fra fonde på 33,5 mio. kroner, og knap 32,7 mio. kroner i offentligt tilskud.
Foto: Gregers Thyco(Arkiv)

Altafgørende. Museet Louisiana får støtte fra fonde på 33,5 mio. kroner, og knap 32,7 mio. kroner i offentligt tilskud.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fonde skyder 1,5 milliarder i kulturlivet

Kulturlivet bliver stadig mere afhængigt af midler fra private fonde. Kulturlederne er taknemmelige. Forskere taler om et paradigmeskift og demokratisk underskud.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søfartsmuseet i Helsingør ville være et skur i sammenligning med det nyåbnede museum.

De kongelige balletdansere ville aldrig nå på tå i den russiske klassiker ’La Bayadère’. Og i Den Gamle By i Aarhus ville alt være ved det gamle: Her ville der ikke findes nogen ny bydel med udgangspunkt i 1974.

LÆS OGSÅ

Kulturlivet ville ikke være det samme uden de mange private fonde som A.P. Møller Fonden, Sallingfondene og Fonden Realdania. For mens statens kulturbudget stagnerer, og kommunernes bidrag falder, er de private fonde i stigende grad med til at sponsorere kulturtilbud.

Altafgørende for museerne

Omkring 1,5 milliarder kroner modtog dansk kulturliv fra de store private fonde i 2012, viser en undersøgelse, som Politiken Research har foretaget. Det er knap en fjerdedel af statens samlede kulturbudget, og til sammenligning har Statens Kunstfond årligt 500 mio. kr. at dele ud.

På Louisiana ligger det offentlige tilskud på knap 32,7 mio. kroner, og her modtog man sidste år næsten samme beløb, 33,5 mio. kroner, fra fonde til at købe kunst og realisere udstillinger for.

»Fondsstøtten er ikke mindre end altafgørende for, at museet ikke alene kan holde den høje kvalitet, men overhovedet afvikle udstillinger og aktiviteter i det omfang, det sker i dag«, siger museumsdirektør Poul Erik Tøjner:

»Louisiana kan ganske enkelt ikke være Louisiana uden den nuværende økonomiske opbakning«.

Kulturpolitisk problem

At der nu er flere private midler i dansk kultur end tidligere, bekræfter en undersøgelse netop foretaget af Kulturstyrelsen. Her er de private tilskud til statsanerkendte museer og teatre steget med 74 og 84,5 procent fra 2009 til 2013.

Men fondenes milliarddonation medfører et stort kulturpolitisk problem, mener Peter Duelund, lektor ved Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og leder af Nordisk Kulturinstitut.

»Når kulturstøtten i højere grad overlades til private, opstår der et demokratisk underskud«, siger han og forklarer:

»I Danmark er kulturpolitikken et offentligt anliggende, som bliver diskuteret. Men når private fonde støtter, har vi ikke mulighed for en offentlig diskussion om, hvad midlerne bruges til, og hvad vi ønsker, kunstens rolle skal være i vores samfund. Det er bestyrelser, der bag lukkede døre suverænt bestemmer«.

På CBS vurderer professor i kulturøkonomi Bent Meier Sørensen, at der er tale om et decideret »paradigmeskifte« i kulturlivet. Men hvordan det reelt viser sig, er uklart.

»I betragtning af deres begunstigelser i forhold til skat, har fonde som sådan en ret begrænset oplysningspligt. Filosofien fra statens side er imidlertid, at så længe det skattemæssige er i orden, er alt i orden, men det korte af det lange er, at fondene unddrager sig demokratisk kontrol«, siger Bent Meier Sørensen, og kalder udviklingen for en »afvikling af staten som en vigtig spiller i kulturen«.

Bikubenfonden: Vil beholde ret til at fordele

Hos en af kulturlivets største bidragydere, Bikubenfonden, afviser direktør Søren Kaare-Andersen, at fondene udgør et demokratisk problem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»At det offentlige trækker sig mere og mere tilbage, dét, synes jeg, er problemet. Vi har intet ønske om, at det offentlige giver mindre til kultur. Tværtimod«, siger han, og fastholder fondenes ret til selv at bestemme, hvordan pengene fordeles:

»Det er paradoksalt, at fordi man som fond har lyst til at give nogle private penge væk, så skal man lade andre folk bestemme, hvad man skal bruge dem på«.

På Christiansborg vil Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne nu tage emnet op med kulturminister Marianne Jelved (R).

»Fondene løfter vigtige samfundsopgaver. Men vi har behov for gennemsigtighed og demokratisk styring«, siger kulturordfører Troels Ravn (S).

Først efter pinse vil Marianne Jelved kommentere sagen.

Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel hed overskriften: Fonde bag hver fjerde krone til kultur. Den overskrift var forkert, da den ikke tog hensyn til kommunernes støtte på over seks milliarder kroner. Resten af artiklen var helt korrekt. Red.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden