Hit. Flere børnegenerationer er bekendt med 'Bennys badekar' fra 1971. Den blev i 2004 indlemmet i Kulturministeriets kulturkanon for danske film. Filmens komponist var Ley.
Foto: Peer Pedersen (arkiv)

Hit. Flere børnegenerationer er bekendt med 'Bennys badekar' fra 1971. Den blev i 2004 indlemmet i Kulturministeriets kulturkanon for danske film. Filmens komponist var Ley.

Kultur

DR's musikalske legeonkel er død

Komponisten, musikeren, forfatteren og tv-værten Hans-Henrik Ley er død i en alder af 90.

Kultur

Hans-Henrik Ley startede sin karriere som musiker og komponist i 1940’erne. Op gennem 1950’erne spillede han sammen med blandt andre Erik Moseholm og Arnvid Meyer.

Som programleder i DR leverede Ley musik og historier til den generation, der voksede op med radioen som massemedie.

I 1968 skrev og illustrerede han børnebogen ’Skorstensfejeren gik en tur’ og komponerede musikken til sangen, der som den første af sin slags gik ind på top-20-listen. Den medfølgende sangleg blev en succes landet over og er en klassiker.

Hans-Henrik Leys tegninger til ’Skorstensfejeren gik en tur’ blev siden animeret til en tv-kortfilm, for hvilken han vandt Prix Jeunesse.

Fra Cirkeline til Jungledyret Hugo

I 1966 skrev han musik til seks afsnit af tegnefilmene ’Hvordan man opdrager sine forældre’, der indgik som en af fire serier i årets DR-julekalender.

Det blev begyndelsen til en lang række tegnede kortfilmsproduktioner for børn, og fra 1968 til 1971 skrev han musikken til alle 19 film med Cirkeline.

I 1970’erne blev han kendt af børn over hele landet som vært på DR-programmet ’Legestue’.

I 1980’erne blev folkeeventyret ’Guldlok og de tre bjørne’ landskendt på tv, og i 1981 kom ’Fløjte-Per og dragen’. Begge havde tegninger og musik af Hans-Henrik Ley.

Han fortsatte i folkeeventyrgenren med ’Tommeltot’, ’Askepot’ og ’Snehvide’ for børn i 5-11-års alderen.

I 1981 lavede han manuskript, design og musik til en række pædagogiske kortfilm om børns forhold til kæledyr. I 1994 vandt Anders Koppel og Hans-Henrik Ley en Robert for årets musik til den danske tegnefilm ’Jungledyret Hugo’.

Bennys badekar og æreslegat

Flere børnegenerationer er bekendt med ’Bennys badekar’ fra 1971. Den blev i 2004 indlemmet i Kulturministeriets kulturkanon for danske film. Filmens komponist var Ley.

I 2013 uddelte Danske Populær Autorer (foreningen for danske komponister, sangskrivere og tekstforfattere) sit æreslegat til Hans-Henrik Ley.

Han sov ind lørdag 2. august 2014 og efterlader sig hustru, sine 6 børn, 12 børnebørn og et enkelt oldebarn.

fly

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce